Hvis integrationen skal lykkes i København, så skal der mere end et cykelkursus, nogle Facebook-opslag og madlavningskurser til.
Det mener beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), som i Københavns nye integrationspolitik for de næste fire år lægger op til, at der skal være færre kommunale integrationsindsatser, der til gengæld er mere langsigtede og fokuserer målrettet på, hvor der er størst sandsynlighed for forandring.
Integration - det væsentlige
Vi samler alle væsentlige historier om integration på denne tema-side.
”Vi har forsøgt mange ting i årenes løb, men med den nye integrationspolitik skal vi tilbage til kernen. Vi skal gøre det, vi ved virker: Hjælpe de arbejdsløse i job og uddannelse. Få forældrene ud i foreningslivet. Og få fat i de unge og påvirke dem positivt så tidligt som muligt”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Den nye integrationspolitik, der er visionen og baggrunden for de fremtidige integrationsindsatser i København, er netop blevet vedtaget i Borgerrepræsentationen.
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget følger i det nye år op med en handleplan, der udmønter 11 mio. kroner årligt.
Hjulpet på vej af borgere
Københavns Kommunes integrationspolitik er blevet til i tæt samspil med borgere og interesseorganisationer.
I foråret blev der afholdt dialogmøder med københavnerne på Nørrebro, Tingbjerg og i Urbanplanen, og i efteråret blev politikken sendt i åben høring, så alle kunne byde ind.
Mediefællesskabet DenOffentlige
DenOffentlige bliver skabt sammen med dig, der tager medansvar for samfundets udvikling. Vi kalder os for et mediefællesskab og du kan være med. Bliv medlem af fællesskabet og vær med til at præge samfundets udvikling gennem debat, videndeling, cases og nyheder. Kontakt os for at høre mere.
”Det her er ikke min integrationspolitik. Det er alle københavneres. Derfor har det været vigtigt at få flest mulige input, og jeg glæder mig over, at der virker til at være bred enighed om, at vi ikke gør nogen en tjeneste ved at lade dem sidde hjemme i lejlighederne. Vi skal have dem ud og i gang i samfundet og også turde stille krav”, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Fakta:
- Integrationspolitikken har fem pejlemærker for bedre integration i København:
1) Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal i job
2) Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal klare sig godt i folkeskolen, så de bliver bedre rustet til – og gennemfører – en ungdomsuddannelse.
3) Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal deltage aktivt i kultur- og foreningslivet og være inkluderet i det omkringliggende samfund.
4) Flere københavnere med minoritetsbaggrund skal opleve en bedre sundhedstilstand og en forbedret livskvalitet
5) Flere københavnere med forskellig baggrund skal bo side om side, og færre københavnere med minoritetsbaggrund skal udøve kriminalitet.
- 16 pct. af københavnerne med minoritetsbaggrund er på midlertidig offentlig forsørgelse, mens det kun gælder for 8 pct. med dansk baggrund.
- I 2016 var 56 pct. af københavnerne med minoritetsbaggrund over 25 år en del af arbejdsmarkedet, mens det tilsvarende tal for københavnere med dansk baggrund var 79 pct.
