I Aabenraa glæder man sig til samarbejdet med EG Silkeborg Data og er meget tilfreds med aftalen om det nye løn- og vagtplansystem, som går i luften ved årsskiftet, og forventningerne går blandt andet på at komme på teknologisk forkant.
- Fra kommunens side har vi en forpligtelse til gennem udbud at udnytte de potentialer, der er for at skabe forbedringer og effektiviseringer. Vores investeringer skal gerne kunne betale sig i hele værdikæden. Med vores nye løn- og vagtplansystem er der en forventning om, at såvel vores centralt placerede medarbejdere som vores decentrale ledere og medarbejdere får et løn- og vagtplansystem, der bidrager til, at de kan fokusere endnu mere på kerneopgaven til gavn og glæde for borgerne i sidste ende, siger Søren Lorenzen, der er stabs- og arbejdsmarkedsdirektør i Aabenraa Kommune.
Med aftalen følger kommunen hensigten med den nye udbudslov ved at bryde udbud op i en række deludbud. Således er lønsystem og økonomisystem adskilt, og det er Fujitsu, der skal levere sidstnævnte.
Skarp konkurrence
Kampen om at få lov til at levere kommunens lønsedler og vagtplanløsning i de kommende år har været hård:
- Aabenraa Kommune har naturligvis lagt stor vægt på en række funktionaliteter, men generelt har konkurrencen om at vinde opgaven været skarp. Derfor glæder det os meget, at vi i sidste ende løb med ordren. Udviklingen på løn- og vagtplanområdet går virkeligt stærkt i disse år og er et vores største satsningsområder. Derfor glæder vi os over, at Aabenraa Kommune bliver en del af den kundegruppe, som har valgt at gå vores vej i de kommende år. Det vil vi gøre alt for, at de ikke skal fortryde, siger CEO Allan Jepsen, EG Silkeborg Data.
Helt nye muligheder
Den nye aftale giver Aabenraa Kommune en sammenhængende, tværgående løn- og vagtplanløsning med store effektiviseringspotentialer i form af eksempelvis:
- En mere enkel brugeradministration og rolleopbygning med integration til kommunens nuværende brugerstyring
- Integration til kommunens ESDH-system
- Integration til kommunens økonomisystem, Fujitsu
- Medarbejderportal med mobile løsninger
- En vagtplanløsning med integreret vikarbooking
- Ny analyse- og udtræksløsning til løn- og fraværsdata.
- EG Silkeborg Data, Allan Jepsen, CEO, +45 2085 9441
- Aabenraa Kommune, Søren Lorenzen, stabs- og arbejdsmarkedsdirektør, +45 2372 0311.