I et debatindlæg fornylig beskriver byrådsmedlem Lene Fruelund under overskriften 'Det specialiserede socialområde sendes tilbage til start' meget godt, hvordan det offentlige allerede samarbejder for at bringe patienten i fokus og skabe et borgernært sundhedsvæsen.
Lene Fruelund, der er byrådsmedlem for Enhedslisten i Silkeborg Kommune, skriver blandt andet, at det af regeringens reformforslag fremstår, som om parterne slet ikke samarbejder i dag:
'Sådan ser det dog overhovedet ikke ud i den virkelige verden. Her arbejder kommuner, praktiserende læger og sygehuse overalt sammen med borgeren/patienten i centrum og gør hele tiden fremskridt, så stadig færre patienter oplever at falde mellem de meget omtalte to stole. Der gøres i dag en stor indsats for at undgå indlæggelser, der ikke er nødvendige, hvor problemerne kunne være løst tættere på borgerens bopæl. '
På baggrund af de mange og store samarbejdsprojekter, som vi har i EG med både kommuner og regioner, er jeg tilbøjelig til at give Lene Fruelund ret i hvert fald i den del, der handler om, at kommuner, praktiserende læger og sygehuse arbejder stadigt tættere og tættere sammen for at skabe et borgernært sundhedsvæsen.
Sundhedsvæsenets aktører deler data
Det ser vi fra vores praksis, hvor alle kommuner fx er bundet sammen i vores løsning Netforvaltning Sundhed, der gør det muligt at udveksle en række sundhedsdata. Vi ser det også i den store udvikling, der for øjeblikket sker på praksisområdet, hvor vi fra vores arbejde med udvikling og tilpasning af EG Clinea-løsningen kan følge med i de anstrengelser, som praksislægerne gør for at blive mere digitale til gavn og glæde for samarbejdet om og med patienten.
Jeg må også indrømme, at jeg er fuldstændig enig med Lene Fruenlund, når hun peger på problemet med den manglende mulighed for, at kommuner og hospitaler kan dele deres sundheds-data.
Læs artikel: Bedre ressourcestyring i Region Hovedstaden skal optimere patientforløb
GDPR tager pusten fra ofentlig digitalisering
Udviklingen går ekstremt hurtigt, og vi kan hele tiden meget mere digitalt. Men det er som om, at hele diskussionen om GDPR har været med til at dæmpe det politiske beslutningstempo, så det i stedet er blevet frygten for datatab, der præger den offentlige debat frem for de store muligheder, vi har for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen tæt på borgeren – hvis vi må få lov til at udveksle og bruge de data, som findes om borgeren på tværs af systemer og administrative enheder.
Læs artikel: Bedre informationssikkerhed er en af de største udfordringer
Det specialiserede socialområde skal nok overleve
Til gengæld er jeg ikke så nervøs for at arbejdet med det specialiserede socialområde vil lide skade alene som følge af en sundhedsreform.
Siden kommunalreformen har ansvaret for de specialiserede tilbud til samfundets svageste alligevel været placeret i kommunerne med regionerne som leverandør på en lang række ydelser, men det er hele styret og finansieret af kommunerne.
I praksis kan vi se, at både kommuner og regioner arbejder med de samme kvalitetsmodeller som fx Voksenudredningsmetoden VUM til voksne og ICS til børn og unge.
Rigtig mange tilbud bruger tilmed de samme socialfaglige systemer og er derfor langt hen ad vejen alignet på indsatsen. Så set fra et teknologisk synspunkt vil det spille en mindre rolle om de specialiserede socialtilbud drives af kommuner og regioner. Resten er politik!
Sundhedsreformen vil præge det hele
Men én ting er sikkert.
En reform af sundhedsområdet vil få indflydelse på arbejdet med digitalisering af sundhedssektoren med konsekvens for hele den offentlige sektor, også i forhold til kommuner, regioner og almen praksis.
For digitalisering er en forudsætning for det nære sundhedsvæsen, som politikerne ønsker.
Læs artikel: Offentlig digitalisering handler om sundhed i 2019
