Kolding Light Festival har siden 2021 arbejdet på at gøre klar til et brag af et jubilæum.
I 2022 er det nemlig 10. gang, festivallen bliver afholdt.
Men jubilæumsfesten er nu blevet aflyst. Eller i hvert fald udsat med et år.
Baggrunden er den nuværende energikrise, og pressemødet torsdag gjorde udslaget i at tage den endegyldige beslutning.
Det skriver arrangørerne af Kolding Light Festival på Facebook.
Der er til gengæld lidt håb at spore for danskere, der havde planlagt en tur til Kolding de første 3 dage af december, hvor festivallen er programsat.
Arrangørerne er nemlig i fuld gang med at finde energifrie alternativer, så der trods alt bliver noget at besøge.
"I coronatiden så vi, hvor meget det betød, at der trods alt skete noget i mørket. Vi håber, at en mindre markering denne gang også vil lyse op i en mørk tid," siger festivalens leder, Jesper Johansen.