Praktiserende læger er presset i bund, lyder det fra de Praktiserende Lægers Organisation, PLO.
Og derfor er PLO heller ikke overrasket over, at en ny undersøgelse viser, at dårligst stillede kræftpatienter sjældnere kommer i rehabilitering - tilsyneladende fordi lægerne har sværere ved at få informationen til at trænge igennem til dem.
Læs også: Sundhedssystemet skabet et A- og B-hold af kræftpatienter
Formanden for PLO mener ikke, at lægerne selv kan forbedre kommunikationen til de dårligst stillede kræftpatienter, medmindre de praktiserende læger får flere midler.
- Jeg er helt enig i, at vi skal kigge på kommunikationen, men det er noget, vi skal kigge på i fællesskab.
- Vi er ved at drukne i opgaver, fordi man skubber mere og mere fra sygehusene over til os, siger Niels Holm, næstformand for PLO.
Udtagelsen kommer på baggrund af en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune, der viser, at veluddannede langt oftere får genoptræning og hjælp efter et kræftforløb.
Det er første gang, det systematisk er undersøgt, hvilke patienter der bliver henvist og får hjælp og støtte efter en kræftbehandling.
Læs også: Hækkerup: Ulighed i kræftbehandling er utilfredsstillende
Ifølge Niels Holm er det væsentligste problem, at de dårligst stillede aldrig får ringet til lægen og snakket om, hvordan de for eksempel skal genoptræne.
- Der er ikke noget entydigt system for, hvordan man starter et rehabiliteringsforløb. Og der må vi bare sige, at vi tager dem, der bestiller en tid - og det er ikke altid de socialt dårligt stillede, der er gode til det, siger han.
Niels Holm mener ikke, at de praktiserende læger har tid til opsøgende arbejde overfor patienterne. Hvis det er det, der ønskes, bør opgaven ligge hos sygehusene, medmindre man tager noget af presset fra de praktiserende læger.
- Et sted at starte er, hvis man siger, at det er sygehuset, der skal følge op på, om man kommer i gang med rehabiliteringen, ligesom man gør på hjerteområdet, siger de praktiserende lægers næstformand.
