Danske virksomheder taber konkurrenceevne

Ledelse

24/03/2014 10:10

Gordon Trier Holm

Danske virksomheder sakker bagud i forhold til vores internationale konkurrenter, når det gælder vilkårene for at drive virksomhed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danmark ligger ikke længere i den bedste tredjedel af OECD-landene, når vi måler på vores evne til at konkurrere. Siden sidste år er Danmark faldet fra en 10. plads til en 13. plads, og vi befinder os nu i et kedeligt midterfelt, viser DI’s Globaliseringsredegørelse 2014.

- Vi taber i det globale kapløb om investeringer i ny teknologi, ny produktion og nye arbejdspladser. Derfor er vi nødt til at sætte ind og forbedre vilkårene for at drive virksomhed i Danmark, siger adm. direktør i DI Karsten Dybvad.

DI’s Globaliseringsredegørelse viser, at Danmark nu er det land i hele OECD på nær Japan, der tiltrækker færrest direkte udenlandske investeringer. Danmark havde i 2012 et investeringsgab til udlandet på 516 mia. kroner, hvilket svarer til 28 procent af BNP.
Danmark har ellers et godt udgangspunkt for at konkurrere globalt. Vi har et ikke- korrupt, sammenhængende samfund med høj tillid og lille afstand mellem høj og lav. Men vi får ikke nok ud af vores gode udgangspunkt.

- Det skal bedre kunne betale sig for virksomhederne at investere i og anvende nyt udstyr. Vi kan skabe ny velstand og nye job, hvis vi forbedrer skattevilkårene for at investere i Danmark og sænker de afgifter, som stækker vores evne til at konkurrere internationalt – det gælder blandt andet på energiområdet, siger Karsten Dybvad.

- Vores ambition er, at vi får genskabt de 80.000 industriarbejdspladser og resten af de 175.000 private arbejdspladser, vi har tabt under krisen. Virksomhederne i industrien har fået skåret ind til benet som konsekvens af krisen, så de ikke længere bløder arbejdspladser. Men produktionen ligger stadigvæk under niveauet fra før krisen. Faktisk har vi kun genvundet 60 pct. af faldet i produktionen under krisen, siger Karsten Dybvad. 

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.