Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock

Dansk p-vagt bekræfter: Det er et helt lovligt trick

Lovgivning

10/03/2024 10:35

J. Bøgen

Det kan nemt afgøre, om du får en bøde eller slipper!

Du skal bare lige ind og hente et par dagligvarer. Du parkerer bilen, lader den automatiske p-skive klare opgaven med at sætte tidspunktet for parkering, og du render ind i butikken.

Det trækker ud, fordi der er kø ved kassen, eller at Dankort-terminalen er gået ned eller noget helt tredje. Du kommer endelig ud og opdager, at du har fået en parkeringsbøde, fordi du har parkeret otte minutter for længe.

Træls, frusterende, på alle mulige måder urimeligt, men med et helt simpelt trick kunne du have sparet afgiften.

Et lille trick, der blot tager to minutter at udføre, når du parkerer.

Nærmeste kvarter

Den digitale p-skive, som efterhånden sidder i rigtig mange danskeres biler, springer nemlig frem til nærmeste kvarter.

Det vil sige, at hvis du ankommer til din parkeringsbås f.eks. kl. 11.14, vil skiven indstille sig selv til 11.15. Hvis du venter blot to minutter med at parkere, så du teknisk set parkerer kl. 11.16, så springer skiven helt frem til kl. 11.30.

Og det helt uden at p-vagten kan gøre noget. Det lille trick er nemlig helt lovligt. Og selvom p-vagten måtte se det ske, og udemærket er klar over det, er der intet at gøre.

Det bekræfter Patrick Petersen, der er p-vagt på Bornholm, over for TV2 Bornholm ifølge mediet Boosted.

"Så får man lige noget gratis tid der. Nogle p-skiver kan dog være ret svære at se på, så der skal vi tæt på for at se, hvad der egentlig står," lyder det fra p-vagten.

Hvad med de manuelle?

Nu er det jo ikke alle, der har en automatisk p-skive, så kan du også bruge tricket med de manuelle skiver?

Ja, det kan du! P-reglerne i Danmark foreskriver faktisk, at du skal sætte tidspunktet på p-skiven til "det næste kvarter", så hvis du parkerer kl. 15.10, skal du sætte skiven til 15.15.

Så hvis du bruger tricket fra tidligere i artiklen, kan du altså roligt gøre det, selvom du har en manuel p-skive - du skal bare selv sørge for, at du har indstillet den rigtigt!

Til gengæld er det IKKE lovligt at gå ud til bilen og lige skubbe p-skiven frem, når din parkeringstid er ved at udløbe.

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.