Ved du, hvad clickbait betyder? Det er en metode, der handler om, at tiltrække flest mulige læsere til en artikel. Om at spekulere kynisk i overskriften, og gerne bruge flere forskellige til den samme artikel, for på den måde at “lokke” endnu flere til at dele den via de sociale medier. Det er en metode, der påvirker os allesammen om vi vil det eller ej. Det handler om følelser.
Metoden kan være en inspiration og en falliterklæring. En inspiration, fordi det kan hjælpe os med at blive skarpere på det, vi gerne vil sige. En falliterklæring, fordi det fremmer populistisk og overfladisk udvikling. En tendens, hvor vi driver med på en bølge af hurtige reaktioner, spontane udfald og fordømmende adfærd.
Hvad er DenOffentlige for et medie?
Læs om, hvad der sker på DenOffentlige, og få ideer til, hvordan du kan være med.
På DenOffentlige arbejder vi for en anden vej. Vi vil være konstruktive, og vi vil fokusere på det væsentlige. Det konstruktive forudsætter evnen til at handle og give svar, mens det væsentlige indeholder anerkendelsen af, at alle mennesker har ret til at finde hvad som helst væsentligt for dem.
Her er tre sigtelinjer, som vi forfølger og som måske kan inspirere dig i din navigation på sociale medier.
LÆS OGSÅ: GUIDE TIL OPGØR MED POLITIKERLEDE
Mindre brok
Når den offentlige debat fyldes af mundhuggeri, glemmer vi at koncentrere os om det, der er godt, spændende og givende for os. Derfor forsøger vi at sortere støjen fra.
Det er en svær balancegang, for sommetider bliver vi nødt til at brokke os - for at isolere støjen. Men vi vil væk fra sensationshistorier, der ikke flytter noget.
Når vi gør plads til brok, skal den bunde i en kritik, der kan flytte noget. Sætte spørgsmål i gang, skabe refleksioner og svar.
Flere spørgsmål
Med flere spørgsmål får vi flere afskygninger og nuancer at basere vores holdninger og handlinger på.
For os bunder det konstruktive i brugbar viden. Vi stiller de uventede spørgsmål, for at opdage det ukendte. Spørgsmål der bygger op i stedet for at rive ned. Ser muligheder og forbindelser frem for blokader og problemer.
Bedre svar
Mange svar er ligegyldige eller bare meningsløse. De findes i Folketinget, i kommunikations-branchen, i bekendtgørelser, regler, instrukser.
Omvendt findes der masser af vidende, nysgerrige, kloge og fremsynede mennesker, der har tankevækkende og inspirerende svar. Dem leder vi konstant efter.
En ledetråd er, at svaret er vigtigere end den, der giver det. Især når indholdet skaber mere værdi, ny viden og inspiration. Når særinteresser vælger at anerkende og samarbejde med hinanden om svarene.
Vær med
På DenOffentlige.dk udfordrer vi dagligt hinanden med det indhold, vi og vores udgivere deler med læserne. Alle har ret til at udgive, fordi vi kun kan løse vores udfordringer rigtigt med flere perspektiver sammen.
Vi inviterer dig til at være med. Hjælp os og dig selv med at forstærke den konstruktive dagsorden. Den væsentlige udvikling. Følg med. Del det, du kan lide. Stil gode spørgsmål og ros, når du læser og oplever noget godt.
Hvis du er nået til det her, så er du simpelthen også nødt til at få vores nyhedsbrev fremover :-)
Tak.