HVORFOR GIDER DU EGENTLIG…?

Kommunerne er den absolutte storebror i den offentlige sektor, både i antal opgaver de skal løse, økonomisk og i forhold til antal ansatte. Særligt den blanding og spændvidde der er i kommunes portefølje af opgaver, gør dem til nogen af de mest komplicerede organisationer, der findes i vores samfund. Jeg er derfor af den overbevisning, at vi som samfund har en særdeles vigtig opgave i at kere os lidt om vores folkevalgte og deres motivation, hvis vi fremover skal opretholde et sundt lokaldemokrati, med et tilstrækkeligt antal velkvalificerede kandidater til at sikre en bredde, der kan repræsentere hele befolkningen. Med dette i mente og med et kommunalvalg lige om hjørnet har jeg derfor søgt at identificere nogle af de faktorer der kan medvirke til at skabe og fastholde motivationen for det lokalpolitiske hverv. Empirien der ligger bag undersøgelsen består af kvalitative interviews med kommunaldirektøren samt en række politikere fra en til formålet udvalgt kommune. Derudover gennemføres der to spørgeskemaundersøgelser- henholdsvis med byrådet fra den udvalgte kommune og med samtlige danske kommunaldirektører. Fælles for de to spørgeskemaundersøgelser er endvidere, at der er opnået en høj svarprocent- 50% af kommunaldirektørerne og 90% af byrådsmedlemmerne har prioriteret at deltage i undersøgelsen.    Hvad motivere de adspurgte byrådsmedlemmer?   Med udgangspunkt i den indsamlede data kan jeg først og fremmest udlede, at de adspurgte byrådsmedlemmer særligt angiver årsager sorteret under den altruistiske og den intriniske motivationstype som værende vigtige- altså motiveres de henholdsvis af at gøre noget godt for andre eller de finder opgaven i sig selv så interessant at det skaber motivation. Herunder er det især muligheden for, at få indflydelse på de beslutninger, der træffes i deres respektive lokalområder som trækker. Et andet parameter der træder særligt frem i undersøgelsen, er betydningen af, at nogen i familien eller den nære omgangskreds har været medlem af et politisk parti. 60% af byrådsmedlemmerne angiver, at de har familiemedlemmer, som har været medlem af et politisk parti forud for, at de valgte at stille op til kommunalvalg. Dertil kommer desuden at 75% af disse 60% mener, at det har bidraget til deres egen interesse for arbejdet.     Uoverensstemmelse mellem byrådsmedlemmer og kommunaldirektørerne.   Ovenstående resultater er måske ikke så overraskende- og dog. Når de sammenholdes med de svardata, der er indsamlet blandt landets kommunaldirektører, viser der sig en bemærkelsesværdige divergens mellem de to parters opfattelse af, hvad der motivere folk til at gå ind i lokalpolitik. På den ene side angiver byrådsmedlemmerne fx, at vederlagets størrelse ikke har betydning for deres motivation, mens en af de medvirkende kommunaldirektører udtaler følgende til spørgsmålet om hvorvidt han tror at ”… status eller magt eller penge” har betydning:   ”Ja absolut. Og jeg oplever også at pengene betyder noget. Altså når vi er op til en valgkamp så får jeg mange spørgsmål om, hvad er honoraret for ditten og datten. Så selvom folk ikke vil stå ved det, så betyder pengene noget.”   Ligeledes er der 79% af kommunaldirektørerne, der mener at genkende den type politiker, som motiveres mere af penge og magt end af noget andet, i de respektive byråd. I modsætning hertil kan kun 45% af byrådsmedlemmerne selv genkende denne type politiker. Igen ses der altså stor forskel på henholdsvis kommunalpolitikernes og kommunaldirektørernes opfattelser.    Samspillet mellem embedsværk og det politiske niveau.   Indledningsvis nævnte jeg, at resultatet her spille ind i den evigt aktuelle debat om samspillet mellem embedsværk og politiker- og hvorfor så det? Hvis embedsværket er af den overbevisning, at en stor del af byrådsmedlemmer hovedsageligt er gået ind i politik fordi de tiltrækkes af faktorer som magt og penge, så vil det uundgåeligt sætte spor på det daglige samarbejde, de to parter imellem. Hvilken embedsmand med respekt for sig selv og sin faglighed, finder det givende at have en sådan politiker til at kigger sig over skulderen? Omvendt er det et skidt udgangspunkt for den politikere, der virkelig ønsker at gøre en forskel for lokalsamfundet, hvis embedsværket allerede på forhånd har dømt ham og hans intentioner ude. Er dette tilfældet efterlader det vores lokalpolitikere i en rolle, hvor de blot kan betragtes som et forstyrrende element i det daglige arbejde. En rolle som næppe er fordrende for motivationen- eller for demokratiet.   Trods den uenighed der viser sig mellem de to parter, gør undersøgelsen her op med den gængse forestilling om, at politikere er, og bør være, motiverede af at tjene samfundet udelukkende af uselviske grunde. Der kan ikke argumenteres til fulde for i hvor stor udstrækning at penge og magt har betydning, men dog kan jeg udlede, at de har en betydning- og tilsyneladende større end byrådsmedlemmerne umiddelbart giver udtryk for i deres besvarelser. Når alt kommer til alt, kan jeg dog slutte, at de i undersøgelsen medvirkende kommunalpolitikere alle udviser et stort engagement i deres lokalområder og et brændende ønske om at skabe de bedste betingelser for kommunens borgere. De drives i høj grad af en indre motivation til at deltage i det politiske arbejde omend, at den indre gnist ikke driver værket i sig selv. Hele bachelorprojektet med dertilhørende figurer kan downloades her på siden.   Referencer Buch, R. (2017). Den vigtigste politik. Aarhus N: Forlaget Ajour.