Duer søger, ligesom de fleste skadedyr, et sikkert miljø med tilgængelighed af mad, da det gør det nemt for dem at overleve.
De er ikke særlig kræsne. De spiser affald med samme fornøjelse, som de mæsker sig i frøene fra din køkkenhave og havens andre planter. Det gør det ekstra svært at slippe af med dem, da din have stort set altid vil have noget lækkert at byde på i deres optik.
Det skriver Express.
For at undgå at skulle bruge hårdhændede metoder mod fuglene, får du derfor tre gode råd til, hvordan du kan afskrække fuglene, så de fremover vælger at slå rede et andet sted end i din lille oase.
1. Sæt net over afgrøder
Duer elsker frugter, planter og skud. Men du kan komme dem i forkøbet ved at sætte net rundt om dine afgrøder og blomster.
Hvis de ikke kan komme til dem, løser det mere eller mindre problemet.
Net fås i mange størrelser, og de er ofte billige. Husk dog at se dem efter jævnligt, da dyr kan laver huller i dem, hvilket gør nettene ineffektive.
2. Plant hvide blomster
Selvom det kan lyde mærkeligt, er hvide blomster kendt for at afskrække fugle. Ifølge eksperter er hvid en "farlig" farve for fugle, meget på samme måde som rød er en advarselsfarve for mennesker.
"Mange fugle bruger den hvide fjerdragt i deres fjer til at vise hinanden, at der er fare forude, så du kan med fordel plante en række hvide blomster rundt om de områder, du vil holde beskyttet. Det kan ofte være nok til at afholde fugle fra at lande der," fortæller eksperter.
Heldigvis er der masser af smukke hvide blomstersorter, som du kan vælge mellem, fx hvide roser, hvide hortensiaer og hvide petunier.
3. Lav noget larm
Støj er faktisk en af de vigtigste fugleafskrækkende midler, men det betyder ikke, at du behøver at løbe rundt i haven og banke på gryder og pander, så snart du ser en fugl flyve gennem haven.
Der findes faktisk en række soniske skadedyrsbekæmpere til formålet, du kan sætte op.
Vindklokker kan også bruges til formålet. Fugle kan dog hurtigt vænne sig til klokkespillet, og de vil med tiden ignorere lyden, så du igen må have fat i gryder og pander, hvis have skal være duefri.