I seks artikler beskrives på DenOffentlige skandalen omkring den socialøkonomiske virksomhed Café Kaffegal. Her gengives flere af de pointer om arbejdsmiljøet på caféen og Aarhus Kommunes problematiske ageren i samarbejdet med den, som TV2 Østjylland prisværdigt afdækkede i en udsendelsesrække i marts 2018.
Men der er i udsendelsesrækken to indslag, som også fortjener at blive fremhævet, og som ikke fremgår af artiklerne. Begge blev bragt d. 15. marts 2018.
Silkeborg som eksempel
Det første indslag, som fortjener opmærksomhed, har fokus på, hvordan man forvaltningsmæssigt arbejder med socialøkonomi i Silkeborg Kommune. De udfordringer, som socialøkonomiske virksomheder kæmper med og de problematikker, som borgere ansat i socialøkonomiske virksomheder har med sig, er på lange stræk identiske i Aarhus og Silkeborg. Derfor kan nogle af problematikkerne fra Café Kaffegal også opstå i socialøkonomiske virksomheder i Silkeborg. Men den forvaltningsmæssige tilgang er markant anderledes i Silkeborg Kommune.
Beskæftigelseschef i Silkeborg Kommune Jørgen Haunstrup pointerer, at det til enhver tid er arbejdsgiverens ansvar, at sikre at de ofte psykisk sårbare borgere, der er ansat, har ordentlige forhold. Men Silkeborg Kommune har taget en række initiativer, som skal understøtte socialøkonomiske virksomheder. Kommunen faciliterer et socialøkonomisk netværk, der mødes en gang i kvartalet og sparrer sammen. Der er centralt placerede medarbejdere, som står klar med rådgivning til virksomhederne og kommunen har samtaler med både virksomheden og den ansatte for løbende at tjekke arbejdsmiljøet. De socialøkonomiske virksomheder har således et tæt samarbejde med kommunen.
Det er nødvendigt, for socialøkonomiske virksomheder har nogle særlige udfordringer, fordi de har de sociale hensyn, som skal være i fokus i forbindelse med de borgere som de har ansat, samtidigt med at de har almindelige økonomiske udfordringer. Det fremhæver lektor Esben Hulgård fra VIA University College, der samtidig påpeger, at Silkeborg Kommunes initiativer med netværksmøder, socialøkonomisk koordinator placeret i en stabsfunktion og løbende sparring og dialog med virksomhederne giver et tættere samarbejde. Dertil kommer, at Silkeborg Kommune i forsøgene på at lykkes med deres socialøkonomiske strategi også har et samarbejde på tværs af forskellige afdelinger i forvaltningen. Esben Hulgård fremhæver også den politiske bevågenhed på området som værende meget vigtigt. Blandt andet holder man hvert år en konference om socialøkonomi og holder derved fokus på området og den socialøkonomiske strategi som Silkeborg Kommune søsatte i 2015.
Læren fra Café Kaffegal
Det, at drive en socialøkonomisk virksomhed, der skal tage hensyn til både en social og en økonomisk bundlinje, er en svær disciplin. Og det giver udfordringer og problemer, som man har set det med Café Kaffegal i Aarhus. Men den måde man forvaltningsmæssigt har valgt at gribe det an på i Silkeborg Kommune, ser ud til på nogle områder at kunne være en inspiration for andre kommuner.
Det er netop en af pointerne i det efterfølgende indslag i udsendelsen d. 15. marts. Her debatterer to medlemmer af Aarhus Byråd socialøkonomi, Café Kaffegal og inspirationen fra Silkeborg Kommune.
Gert Bjerregaard fra Venstre mener, at det man gør i Silkeborg med den meget tætte dialog mellem kommunen og virksomhederne er et eksempel til efterfølgelse. For det er den manglende dialog mellem kommunen, virksomheden og den sårbare borger, der er eller skal ansættes i virksomheden, der er gået galt i sagen om Café Kaffegal.
Også Keld Hvalsø fra Enhedslisten mener, at flere af tiltagene i Silkeborg kan være inspirerende, f.eks. netværksdannelsen. Det tættere samarbejde skal udmønte sig i at kommunen køber ydelser og tjenester hos socialøkonomiske virksomheder. Ligesom kommunen kan facilitere et samarbejde mellem ordinære virksomheder og socialøkonomiske virksomheder. For, som også Esben Hulgård fra VIA University College fremhævede, så er det ifølge Keld Hvalsø svært at drive en socialøkonomisk virksomhed, hvor man både har en social og en økonomisk bundlinje at tage hensyn til. Derudover pointerer Keld Hvalsø i forbindelse med Café Kaffegal-sagen, at cafédrift ikke nødvendigvis er den bedste ide som socialøkonomisk virksomhed, hvor man kan placere psykisk sårbare borgere, fordi cafédriften indebærer stress-situationer med mange gæster, kunder der er utilfredse og alkoholpåvirkede gæster.
Gert Bjerregaard fremhæver, at man i kommunen skal se indad, fordi man ikke har været gode nok til at holde hånden under de psykisk sårbare borgere, som har været sendt ud til arbejdstilbud på Café Kaffegal. Man skal sikre, at de virksomheder der arbejder med sårbare mennesker, har uddannet personale, som ved hvordan man arbejder med og støtter denne målgruppe. Ifølge Gert Bjerregaard har kommunen et stort ansvar for, at det er gået galt i forbindelse med Café Kaffegal, og han har sammen med sit parti bedt om en redegørelse for forløbet, hvor den tidligere rådmand og hans forvaltning skal forklare sig.
Gert Bjerregaard hylder de socialøkonomiske virksomheder i Aarhus Kommune, fordi de giver reelt arbejde til sårbare borgere, i modsætning til den type beskyttede projekter, som man tidligere har haft tradition for at anvende i Aarhus. Kommunen skal derfor gøre mere for at man får flere socialøkonomiske virksomheder.
Keld Hvalsø lægger sig i forlængelse af Gert Bjerregaards pointer og er glad for socialøkonomiske virksomheder, men samtidig fremhæver han, at langt de fleste skånejob skabes i private eller offentlige virksomheder, og ikke i de socialøkonomiske virksomheder. Der, hvor de socialøkonomiske virksomheder kommer til deres ret, er gennem det sociale sigte og deres viden om den målgruppe de har ansat. Derfor skal de, ifølge Keld Hvalsø og Gert Bjerregaard, gennem et tættere samarbejde med kommunen, hjælpe med at kunne ansætte endnu flere sårbare borgere. Men det kræver, ifølge Keld Hvalsø med et svirp til Café Kaffegal, først og fremmest at arbejdsgiverne opfører sig ordentligt.
Socialøkonomiske virksomheder, der arbejder med den dobbelte bundlinje i form af både sociale og økonomiske hensyn, er private virksomheder, der skal være uafhængige af det offentlige. Det giver dem en række udfordringer, som forvaltningen med fordel kan hjælpe dem med, f.eks. gennem facilitering af netværk og tæt dialog, sparring og opfølgning på de sårbare borgere, der er blevet tilknyttet en virksomhed. Den tilgang til det socialøkonomiske felt og samarbejdet med socialøkonomiske virksomheder, som man ser i implementeringen af den socialøkonomiske strategi i Silkeborg, kan på flere områder danne inspiration for andre kommuner, der ønsker socialøkonomiske virksomheder som samarbejdspartnere.
