Det er baggrunden for de fem tiltag, som regeringen i dag præsenterer.
- Den frie bevægelighed i EU skaber vækst og arbejdspladser. Men vi har i de senere år set en stigning af særligt EU-borgere fra Østeuropa, der modtager dagpenge og kontanthjælp i Danmark. Den udvikling ser regeringen med alvor på. Vi må sikre, at EU-borgerne lever op til de ganske håndfaste krav, der skal opfyldes, før man kan få en ydelse i Danmark, siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen.
Blandt andet vil regeringen sætte bedre ind for at kontrollere og efterprøve EU-borgeres status som arbejdstagere. Har de kun haft kortvarige ansættelser, skal der ikke være adgang til langvarige forløb på kontanthjælp.
Samtidig vil regeringen intensivere kontrollen af EU-borgeres formueforhold, arbejdsforhold og ægteskabelige forhold også i hjemlandet. Og som led i deres rådighedsforpligtelse skal ledige med dårlige danskkundskaber møde krav om danskundervisning og hyppige samtaler i jobcentret.
- Ingen skal uberettiget modtage ydelser i Danmark. Det gælder danskere, og det gælder EU-borgere. Hvis en polsk tømrer brækker benet, mens han arbejder i Danmark, skal han naturligvis have sygedagpenge ligesom hans danske kollega. Men udlændinge skal ikke komme til Danmark med henblik på at blive forsørget – de skal komme til Danmark med ønsket om et regulært arbejde. Jeg vil gerne appellere til, at folketingets partier står sammen om at finde holdbare og pragmatiske løsninger på disse udfordringer, siger Mette Frederiksen.
De fem tiltag er:
- Øget kontrol af kontanthjælpsmodtageres arbejdstagerstatus
- Oprettelse af central enhed med henblik på styrket kontrol af oplysninger om EU/EØS-borgere
- Målrettet indsats for kontanthjælpsmodtagere med kort tilknytning til det danske arbejdsmarked og dårlige dansk kundskaber
- Øget fokus på EU/EØS-borgeres bopæl ved ledighed på dagpenge
- Målrettet indsats for dagpengemodtagere med kort tilknytning til det danske arbejdsmarked og dårlige danskkundskaber
Læs mere om de fem tiltag:
