Det Økonomiske Råds konjunkturvurdering for i år og næste år er overordnet set på linje med regeringens seneste skøn i Økonomisk Redegørelse fra maj 2012. Udsigterne er fortsat præget af den internationale afmatning, og der ventes således en moderat vækst på 1-1½ pct. i år og til næste år.
Det Økonomiske Råd anbefaler, at Danmark overholder EU-henstillingen om at forbedre den strukturelle saldo med 1½ pct. i 2011-13, men noterer samtidig, at den stramning af finanspolitikken, som – inden regeringens fremlæggelse af skattereformen - var planlagt i 2013 efter Det Økonomiske Råds mening ikke er særlig godt afstemt med konjunktursituationen.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager udtaler:
I den nuværende situation med stor usikkerhed er det vigtigt, at vi bevarer troværdigheden om den økonomiske politik, og at der fortsat er fuld tillid til dansk økonomi hos borgere og virksomheder og på de finansielle markeder. Det ser vi nu afkastet af i form af de lave renter, som er med til at holde hånden under beskæftigelsen. Det er centralt, at Danmark efterlever henstillingen fra EU. Det Økonomiske Råds analyse af den europæiske statsgældskrise understreger netop, at mistillid til et land kan have meget alvorlige økonomiske konsekvenser i form af stigende renter mv.
Regeringen deler Det Økonomiske Råds ønske om at stimulere vækst og beskæftigelse. Finanspolitikken for 2013 vil blive tilrettelagt, så den afspejler det dobbelte hensyn til at skabe vækst og samtidig konsolidere de offentlige finanser. Det udspil til skattereform, vi har offentliggjort i dag, giver netop et betydeligt bidrag til vækst og beskæftigelse på både kort og langt sigt. Med skattereformen, kick-starten og Finansloven for 2012 understøtter finanspolitikken vækst og beskæftigelse i 2012, mens finanspolitikken samlet set planlægges at være omtrent neutral i 2013.
I grundlaget for regeringens 2020-plan ventedes et underskud på 7 mia. kr. i 2020 i et forløb uden nye reformer og med en årlig vækst i det offentlige forbrug på godt 0,8 pct. i 2014-2020. Det Økonomiske Råds mellemfristede økonomiske fremskrivning peger derimod på et forventet underskud på den offentlige saldo i 2020 på 2 mia. kr., hvis der ikke gennemføres yderligere reformer, og hvis det offentlige forbrug vokser svarende til regeringens reformforløb.
Én forskel til Finansministeriets fremskrivning er, at Det Økonomiske Råds fremskrivning er baseret på en ny befolkningsfremskrivning, som først blev offentliggjort efter færdiggørelsen af grundlaget for 2020-planen. Når den ny befolkningsprognose indregnes i Finansministeriets fremskrivning, indebærer det en forbedring af den offentlige saldo i 2020 med ca. 1 mia. kr. Den ny befolkningsprognose fører således efter Finansministeriets skøn ikke til en væsentlig mindre udfordring i 2020, end der er lagt til grund i regeringens 2020-plan. Samtidig fører den ny befolkningsprognose til, at udfordringen efter 2020 bliver forøget.
Hovedforskellen mellem Det Økonomiske Råd’s og Finansministeriets vurdering af udfordringen frem mod 2020 hidrører fra en forskellig vurdering af væksten i arbejdsstyrken – for en given befolkningsudvikling – i de kommende år. Det er vurderingen, at DØR’s fremskrivning formentlig overvurderer stigningen i arbejdsstyrke og beskæftigelse frem mod 2020, jf. notatet DØR-rapporten foråret 2012
– udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med Finansministeriets fremskrivning”, www.fm.dk og www.oim.dk.
Finansminister Bjarne Corydon udtaler:
Jeg vil gerne kvittere for Det økonomiske Råds opbakning til regeringens overordnede reformstrategi. Jeg har bemærket, at formandskabet er mere optimistisk end regeringen og på grund af en større forventet beskæftigelsesvækst forudser et lavere underskud i 2020. Jeg er glad for, at formandskabet peger på den betydelige usikkerhed og på den baggrund bakker op om strategien i regeringens 2020 plan, der indebærer, at beskæftigelsen – via nye reformer – skal forøges med 60.000 personer frem mod 2020. Desuden noterer jeg med tilfredshed, at formandskabet støtter, at halvdelen af det råderum, der skal skaffes via reformer, anvendes til at sikre en finansieret forbrugsvækst på 0,8 pct. pr. år, mens resten bruges på initiativer til øget vækst og velstand mv.
Samtidig vil vi fra regeringens side gerne kvittere for Det Økonomiske Råds opbakning til indførelsen af budgetlofterne og den heraf følgende mere præcise udgiftsstyring. Vi ser i regeringen frem til Det Økonomiske Råds ny rolle som ”vagthund” på dette område.
Det Økonomiske Råds langsigtede fremskrivning peger på, at der i en årrække efter 2020 i fravær af yderligere reformer vil kunne opstår betydelige strukturelle underskud på den offentlige saldo i størrelsesordenen 2-2½ pct. af BNP. Det vil i givet fald være i strid med budgetloven og med målsætningen om, at det strukturelle underskud højst må udgøre ½ pct. af BNP.
Det Økonomiske Råd lægger dog i sine politikanbefalinger op til, at der udover de reformer, regeringen allerede har planlagt, ikke er et væsentligt behov for at gennemføre yderligere reformer før efter 2020.
Finansminister Bjarne Corydon udtaler:
Der er i sagens natur usikkerhed om økonomiske fremskrivninger, der rækker langt frem i tiden. Men det er velkendt, at der i en årrække efter 2020 er udsigt til en betydelig forværring af de offentlige finanser, selv med de reformer der er gennemført og med de yderligere reformer, regeringen planlægger at gennemføre i de nærmeste år. Det skyldes især befolkningsudviklingen og den gradvise formindskelse af nordsø-indtægterne.
Regeringen har fremlagt en ambitiøs reformplan, som sikrer strukturel balance på de offentlige finanser i 2020 og samtidig sikrer et råderum til at investere i øget vækst og velstand. Disse planer vil også bidrage til at styrke økonomien på længere sigt, men vil ikke nødvendigvis løse alle fremtidige udfordringer.
Læs Finansministeriets skriftlige indlæg til DØR-rapporten i pdf her
