En indsat får et girokort på 893.000 kr., der skal være indbetalt inden for 20 dage efter modtagelsen. En ny ordning skal give dømte kriminelle en bedre chance for et liv uden kriminalitet. Justitsminister Karen Hækkerup er positiv og vil søge satspuljepartiernes opbakning.
Sådan lyder et eksempel fra en tidligere indsat, der kæmper med gæld fra sagsomkostningerne fra sin straffesag. Eksemplet optræder i en betænkning fraUdvalget om forebyggelse og resocialisering, som konkluderer, at det kan være med til at fastholde en gruppe af domfældte i en kriminel tilværelse, at de som i dag selv skal betale sagens omkostninger, når man bliver dømt i en straffesag. Samtidig bliver kun en tredjedel af gælden rent faktisk inddraget, og staten får derfor kun i begrænset omfang dækket de sagsomkostninger, som de dømte pålægges at betale.
Udvalget om forebyggelse og resocialisering foreslår derfor, at der indføres en ordning for eftergivelse af sagsomkostninger.
Justitsminister Karen Hækkerup er positiv over for en ordning for eftergivelse af sagsomkostninger:
”Når man i Danmark selv skal betale omkostningerne i sin straffesag, skyldes det populært sagt, at man selv skal betale for det rod, man har lavet. Det princip bakker jeg op om. Men jeg er ikke blind for, at det i nogle tilfælde betyder, at domfældte slæber rundt på en gæld, som de reelt ikke har mulighed for at afdrage på, og som hindrer en kriminalitetsfri tilværelse med bolig, uddannelse og arbejde.
Regeringen vil meget gerne se på, om vi i nogle tilfælde skal eftergive sagsomkostninger. For mig er det afgørende, at vi får fat i dem, som reelt gerne vil leve en tilværelse uden kriminalitet. Vi vil drøfte en konkret ordning med satspuljepartierne og håber på deres opbakning.”
Udvalget om forebyggelse og resocialisering anbefaler den såkaldte betalingsevnemodel, som indebærer, at domfældte med en betalingsevne fremover vil blive opkrævet et beløb tilpasset den domfældtes betalingsevne til dækning af sagens udgifter til den beskikkede forsvarer (men ikke øvrige sagsomkostninger). For at sikre, at gældsbyrden bliver overkommelig og overskuelig, skal gælden kunne afvikles inden for en overskuelig periode. Domfældte uden betalingsevne vil ikke blive opkrævet pålagte sagsomkostninger.
Udvalget foreslår endvidere, at retten – for at opnå større gennemsigtighed – skal fastsætte det konkrete beløb, som den domfældte er pålagt, i dommen. Det vil øge gennemsigtigheden for den enkelte og imødegå den udfordring, at mange dømte i dag slet ikke er klar over, at de pålægges at betale sagens omkostninger.
For så vidt angår den eksisterende gæld fra sagsomkostninger, anbefaler udvalget en ordning, hvor personer, som ikke er i stand til at betale gælden, får eftergivet gælden fra sagsomkostninger, hvis den domfældte ikke begår kriminalitet i en given periode.
Det er udvalgets vurdering, at den foreslåede ordning vil bidrage til, at gæld som følge af sagsomkostninger ikke længere vil være en medvirkende årsag til, at tidligere domfældte fastholdes i eller genoptager en kriminel tilværelse. Blandt andet vil ordningen være med til i højere grad at give den domfældte et økonomisk incitament til at varetage et arbejde samt påbegynde eller færdiggøre en uddannelse, hvilket også vurderes at bidrage til at mindske tilbagefaldet til kriminalitet.
Baggrund
Regeringen nedsatte i maj 2014 Udvalget om forebyggelse og resocialisering. Nedsættelsen af udvalget er en del af flerårsaftalen om Kriminalforsorgens økonomi i 2013-2016 og har til opgave at afgive indstilling om, hvordan den eksisterende forebyggelses- og resocialiseringsindsats kan nytænkes, fokuseres og omprioriteres, så der opnås endnu større udbytte og effekt af ressourcerne. Udvalget skal herunder vurdere mulighederne for bedre forebyggelse og resocialisering med henblik på at modvirke tilgang og tilbagefald til kriminalitet og sikre en samfundsøkonomisk optimal indsats. Udvalget skal have fokus på tværgående løsninger, som bygger på forskningsbaseret viden vedrørende risikofaktorer og den kriminalpræventive effekt af forskellige tiltag.
Udvalget blev som det første anmodet om at overveje en ny ordning for sagsomkostninger i straffesager. Udvalget blev konkret anmodet om at ”overveje betydningen af den eksisterende ordning vedrørende sagsomkostninger i straffesager i forhold til den forebyggende og resocialiserende indsats, herunder muligheden for hel eller delvis eftergivelse af sagsomkostninger i straffesager.”
Det har blandt andet indgået i udvalgets overvejelser, at der i Sverige og Norge, som vi normalt sammenligner os med, pålægges sagsomkostninger i mindre omfang end i Danmark, og at der ved pålæg af sagsomkostninger tages hensyn til den domfældtes resocialisering.
Du kan finde yderligere oplysninger om udvalgets sammensætning, overvejelser og anbefalinger i den samlede betænkning.
Fakta om sagsomkostninger
- Der pålægges årligt ca. 450 mio. kr. i sagsomkostninger.
- Salær til den beskikkede forsvarer udgør ca. 95 pct. – resten udgøres af omkostninger til øvrig sagkyndig bistand.
- Af de årligt pålagte sagsomkostninger indbetales og inddrives ca. 150 mio. kr. årligt – ca. 40 mio. kr. i politiet og ca. 110 mio. kr. i SKAT.
- Den samlede gæld til sagsomkostninger er oversteget 2 mia. kr.
- Ca. 64.000 skyldnere har gæld til sagsomkostninger.
- SKAT vurderer, at over halvdelen af skyldnerne ikke har en betalingsevne.
