Der er en betydeligt mindre risiko for at begå kriminalitet igen – særligt af den alvorligere slags – hvis gerningspersonen har aftjent samfundstjeneste i stedet for at afsone i fængsel. Justitsministeriets Forskningskontor har undersøgt effekten af samfundstjeneste i forhold til risikoen for tilbagefald til kriminalitet, og konklusionerne er opsigtsvækkende:
- Risikoen for at blive dømt for ny kriminalitet i det hele taget mindskes med omkring 15%, når der idømmes samfundstjeneste i stedet for ubetinget frihedsstraf.
- Risikoen for at blive dømt for ny kriminalitet, der fører til frihedsstraf, mindskes med omkring 25%, når der idømmes samfundstjeneste.
- Risikoen for at blive dømt for ny kriminalitet, der er så alvorlig, at det fører til en ny fængselsstraf, mindskes med 30% i løbet af det første år efter dommen og med 39% i op til tre år efter.
Der er med andre ord en markant større sandsynlighed for at vende tilbage til et liv uden kriminalitet, hvis man har udført samfundstjeneste i stedet for afsoning af en fængselsstraf. Især mindskes risikoen for at begå alvorlig kriminalitet. Samtidig viser den mindskede risiko for tilbagefald sig ikke kun umiddelbart efter straffen, men også længe efter.
Læs også: Rapport fra 2011: Samfundstjeneste forebygger kriminalitet
Justitsminister Karen Hækkerup udtaler:
”Vi ser desværre, at mere end en tredjedel af de indsatte i fængslerne er gengangere. Det skal vi gøre noget ved. Der er allerede søsat en række stærke resocialiserende tiltag i kriminalforsorgen, men jeg er også åben for at gå nye veje for at bringe antallet af gengangere ned. Det kunne f.eks. være en øget brug af domme til samfundstjeneste.
Straffelovrådet forventes snart at fremlægge deres gennemgang om reglerne om samfundstjeneste, og jeg vil ikke lægge mig fast på noget, før jeg har læst rådets anbefalinger. Men den nye undersøgelse om samfundstjeneste viser allerede nu et stort potentiale for at forebygge, at folk begår kriminalitet på ny, hvis man idømmer dem samfundstjeneste i stedet for frihedsstraf.”
Undersøgelsen bygger på data fra 1.610 personer, som er vurderet egnede til samfundstjeneste. Det er dog kun de 1.021, som er idømt en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, mens 589 er idømt en ubetinget dom. Det betyder, at undersøgelsen har haft en kontrolgruppe at sammenligne med, og at der dermed har været et solidt sammenligningsgrundlag. Tilbagefaldet til kriminalitet er blevet målt i observationsperioder på henholdsvis et, to og tre år.
Tidligere undersøgelser har peget i retning af, at samfundstjeneste kan have en kriminalpræventiv effekt, men den nye undersøgelse hviler på et større datagrundlag, og er dermed i stand til at påvise statistisk signifikante resultater.
Du kan læse hele rapporten ”Samfundstjeneste – En udvidet effektevaluering” her.
Straffelovrådet, der er et sagkyndigt lovforberedende udvalg under Justitsministeriet, behandler i øjeblikket spørgsmålet om revision af regler mv. om samfundstjeneste og andre vilkår for betingede domme.
Straffelovrådets kommissorium om samfundstjeneste mv. kan læses her.
