Foto: Shutterstock

300 millioner kroner skal sikre flere kulturarrangementer under genåbningen

Kultur

01/09/2020 08:26

Ny pulje på 300 mio. kr. skal sikre flere kulturaktiviteter rundt omkring i landet under genåbningen. Samtidig forlænges en række vigtige hjælpepakker, og der afsættes ekstra 100 mio. kr. til idrætten og foreningslivet. Det er nogle af hovedelementerne i en ny politisk aftale, som regeringen og et flertal af Folketingets partier står bag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kulturminister Joy Mogensen siger:
"Jeg er rigtig glad for, at vi nu står klar med en ny politisk aftale. Vi har lavet en unik model, hvor vi hjælper kulturlivet med at skabe og fastholde aktivitet – til trods for sundhedsrestriktionerne. Det gør vi med en ny aktivitetspulje på 300 mio. kr. Teatre, spillesteder, biografer og mange andre kulturaktører vil kunne få økonomisk hjælp, så de kan gennemføre arrangementer, der ellers ville være aflyst.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at kulturen og idrætten kan få sat gang i hjulene – i stedet for at aflyse og lukke ned. Med aftalen sikrer vi, at en række vigtige hjælpepakker bliver forlænget, og samtidig er der yderligere 100 mio. kr. på vej til idræts- og foreningslivet, så de også kan lave nye aktiviteter til danskerne."

Den politiske aftale indeholder bl.a. følgende elementer:

• Ny pulje til kulturaktiviteter på 300 mio. kr. Puljen skal understøtte, at flere nye eller allerede planlagte kulturaktiviteter bliver gennemført i forbindelse med genåbningen af Danmark (perioden fra den 1. september – 31. oktober).

• 100 mio. kr. til udvidelse af den eksisterende hjælpepakke til foreningslivet og idrætten, der administreres af DIF, DGI, Firmaidrætten og DUF.

• Flere vigtige kompensationsordninger forlænges frem til den 31. oktober 2020:
Det gælder bl.a. kompensationsordningerne til arrangører, kompensationsordningerne for faste omkostninger for særligt berørte erhverv. Dertil videreføres kompensationsordninger for selvstændige, kunstnere m.v., som er hårdt ramt af forsamlingsforbuddet. Den midlertidige kompensationsordning til særligt nødlidende kulturinstitutioner mv. forlænges også.

• Lempeligere adgang til dagpenge for selvstændige mv.

Her kan du læse aftaleteksten

Yderligere genåbning af kulturen og idrætten
Parter bag aftalen er desuden enige om, at der skal arbejdes målrettet videre på at undersøge mulighederne for, om der sundhedsmæssigt forsvarligt kan ske yderligere genåbning i de dele af kultur- og idrætslivet, der lige nu er underlagt nogle restriktioner i forhold til at kunne håndtere større publikumsforsamlinger. Arbejdet vil ske i sektorpartnerskaberne, der sikrer, at de involverede parter – f.eks. spillesteder, teatre, biografer og den professionelle idræt – inddrages. Flere informationer er tilgængelige i aftaleteksten.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.