Nu får kommunerne penge til flere hænder i dagtilbud
Regeringen prioriterer det gode børneliv. Derfor får landets kommuner nu udbetalt i alt 250 mio. kr. fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til mere pædagogisk personale.
Bedre tid til at spille fodbold på legepladsen med øje for det enkelte barn. Og overskud til at kunne trøste, når et barn har brug for et skød at sidde på. Det er hensigten med en del af Finanslovaftalen for 2015, der permanent afsætter 250 mio. kr. årligt fra 2015 til mere pædagogisk personale i dagtilbud, det vil sige både i dagplejer, vuggestuer og børnehaver. Nu ruller de 250 mio. kr. for i år ud til de kommuner, som har søgt støtte fra puljen under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
Socialminister Manu Sareen er glad for, at næsten alle kommuner – 96 ud af 98 – har søgt støtte. Han siger:
”Voksnes nærvær er helt afgørende for børns trivsel, læring og udvikling. Derfor siger jeg klart til kommunerne, at den her støtte simpelthen skal gå til mere personale til at tage sig af børnene. For vi ved, at det gode børneliv ikke bare er vigtigt her og nu, men også har betydning for, hvordan børnene klarer sig på længere sigt i skolen og i livet fremover.”
Kommunerne har forpligtet sig til at bruge pengene fra puljen til at ansætte mere pædagogisk personale i dagtilbuddene. Og kommunerne skal oplyse, hvor mange ekstra ansatte bevillingen bliver omsat i. Når kommunerne har brugt pengene, skal de sende et revisorpåtegnet regnskab til ministeriet for at dokumentere, at pengene er gået til mere pædagogisk personale.
Der afsættes 250 mio. kr. årligt svarende til i alt 1 mia. kr. i perioden 2015-2018. Midlerne bliver i 2015 og 2016 udmøntet gennem en ansøgningsrunde, og den enkelte kommunes andel af midlerne er forhåndsreserveret på baggrund af antallet af 0-5 årige. Fra 2017 overgår midlerne permanent til kommunernes bloktilskud.
Svage ældre får nu et ”klippekort” til mere hjemmehjælp
Landets kommuner får nu 75 millioner kroner fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold til at give de svageste ældre en ekstra halv times hjemmehjælp om ugen. Klippekortsordningen betyder, at den ældre selv bestemmer, hvornår og hvad tiden skal bruges på.
En tur i biografen, besøg hos en ven eller ekstra rengøring af hjemmet? De ældre bestemmer selv, hvordan de vil bruge den ekstra halve time, de nu får hver uge med hjemmehjælpen. De kan også vælge at samle tiden sammen til et længere arrangement, hvis det er dét, der er deres behov. Ordningen kommer nu 15.000 ældre til gode i 96 af landets kommuner.
”Alt for mange svage ældre er isolerede og har lange og ensomme dage derhjemme. Derfor håber jeg, at den nye ordning kan hjælpe med at give dem nyt indhold i tilværelsen og få mulighed for at deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Det at blive gammel skal ikke betyde at livet går i stå,” siger socialminister Manu Sareen.
Ordningen er en udvidelse af en succesfuld ordning fra Københavns Kommune, finansieret af sidste års ældremilliard. Her siger stort set alle kommunens svage ældre ja til ordningen, som langt de fleste bruger til sociale aktiviteter.
”Ideen med klippekortet er, at de ældre selv skal være med til at bestemme. Vores ældre borgere er jo lige så forskellige, som alle os andre. Derfor skal vi politikere sikre dem størst mulig frihed til at leve det liv, som de ønsker,” siger socialminister Manu Sareen.
Kommunerne vurderer, at 16.000 af landets svageste hjemmehjælpsmodtagere vil få glæde af klippekortordningen, når den fra 2016 er fuldt udfaset. Der blev på finansloven for 2015 afsat 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. om året fremover til klippekortmodellen. I 2015 og 2016 udmøntes midlerne som en pulje, som 96 af landets 98 kommuner har søgt. Fra 2017 indgår aftalen i kommunernes bloktilskud.
