Børnenes behov har været omdrejningspunktet i den politiske aftale om et nyt adoptionssystem. Én privat organisation skal stå for adoptionsformidlingen nu og her, men aftalen skaber mulighed for, at andre organisationer kan komme på banen. I det nye adoptionssystem stiller staten skærpede krav og følger op med et tæt tilsyn. Ændringerne skal ses i lyset af de seneste års problemer med økonomi og sagsbehandling i organisationerne samtidig med, at der i dag er langt færre børn til adoption.
Socialminister Manu Sareen siger:
”Jeg er glad for, at vi efter flere års debat nu fremtidssikrer det danske adoptionssystem. Vi har med aftalen skabt et robust og holdbart adoptionssystem, der har børnene i fokus. Det er og bliver kernen i det her. Men samtidig har det været vigtigt for os at give familierne tryghed og ikke hive tæppet væk under dem, der allerede venter.”
Aftalen stiller krav om, at organisationen skal hente hjælp udefra til økonomi- og regnskabsopgaver. Det skal være med til at sikre den nødvendige stabilitet. Staten afsætter derudover 2 millioner kroner årligt for at øge organisationens økonomiske robusthed og evne til at efterleve de skærpede krav.
Den statslige styring af og kontrol med området styrkes. Det sker blandt andet gennem skærpede akkrediteringskrav og ved at Ankestyrelsen skal godkende alle match mellem et barn og adoptivforældre, før adoptionen kan fortsætte. På det økonomiske felt vil det blandt andet ske gennem godkendelse af hjælpearbejde og skærpelse af det økonomiske tilsyn.
”Vi skærper vores kontrol, ikke alene med godkendelse af alle match mellem barn og familie, men også med de pengestrømme, der er knyttet til adoption. Vi går forrest ved at stille krav om, at Ankestyrelsen fremover skal give grønt lys til hjælpeprojekter, der knytter sig til adoption. Samtidig lukker vi helt ned for, at en organisation kan udføre hjælpearbejde, der ikke har noget med adoption af gøre,” siger Manu Sareen.
Aftalen tager også højde for, at de børn der i dag er til adoption ofte er ældre og har flere særlige behov end tidligere. Det stiller højere krav til adoptanterne, og derfor ændres godkendelsen, så man finder de bedst egnede forældre til det enkelte barn. Samtidig styrkes støtten til adoptivfamilien blandt andet ved, at det nu bliver obligatorisk at modtage rådgivning umiddelbart før og efter, at barnet kommer til Danmark.
”Vi gør det her for børnenes skyld. Derfor skal vi selvfølgelig også støtte op om familierne med hjælp og rådgivning til at tackle de udfordringer, der kan følge i kølvandet på at være en adoptivfamilie. Jeg mener oprigtigt, at aftalen vil gøre en forskel,” siger Manu Sareen.
Fakta:
• I 2013 kom der 176 børn til Danmark gennem international adoption. Gennemsnitsalderen på børnene var 2 år, og de fleste børn kom fra Etiopien og Sydafrika.
• 44 procent af de børn, der blev foreslået til danske adoptanter i 2013, faldt uden for en såkaldt ”almen godkendelse” til børn i alderen 0-36 måneder uden væsentlige kendte fysiske eller psykiske helbredsproblemer. I ca. en fjerdedel af tilfældene skyldtes det børnenes alder.
• Aftalen bygger på en helhedsanalyse af det danske adoptionssystem vedrørende de strukturelle rammer og tilsynet hermed samt adoptivfamiliens forhold. Derudover inddrager aftalen Kammeradvokatens anbefalinger fra efteråret 2013 om skærpelse af tilsynet.
• Det videre arbejde henimod en implementering af den politiske aftale vil nu blive igangsat. De eksisterende akkrediteringer vil fortsætte, indtil den nye lovgivning m.v. er på plads. Dermed sker der ikke en omgående ændring af adoptionsformidlingen.
