EU's frie marked giver fattige borgere

EU's frie marked har skabt voldsomme sociale forringelser, ikke blot i Danmark, men i alle EU lande. Siden 2009 er antallet af mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen vokset med 10 mio.  I dag lever en fjerdedel af befolkningen i EU under fattigdomsgrænsen. Vi får ikke den lovede vækst og arbejdspladser. EU skaber fri bevægelighed af varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft, men tager ikke ansvar for de asociale og velfærdstruende følger. Der er åbenbart noget fundamentalt galt med de neoliberale midler, som hersker politisk.

Vi mærker konsekvenserne i Danmark. Vi ser et stigende antal fattige, især blandt unge: Flere unge på lave kontanthjælpsydelser. Flere unge hjemløse.  Men også flere fattige blandt ældre, som falder udenfor tidsgrænser for dagpenge til ledige og syge; handicappede som ikke får førtidspension, men går til i et langt liv på kontanthjælp. Udviklingen skjules med nye begreber, der siger, at alle der vil, kommer i arbejde eller er i gang med uddannelse og ressourceforløb. Det passer helt enkelt ikke. Der kan naturligvis findes eksempler på projekter og mønsterbrudere der lykkes. Grupper som enlige mødre  og børnefamilier er undtaget fra den værste fattigdom. Men det er ikke den almene udvikling. Desværre. 

Den almene udvikling siden EU’s frie marked for alvor har vundet frem fra 1990’erne

Dagpenge til ledige er begrænset til 2 år. Dagpenge til syge er begrænset til 5 mdr. Førtidspension er begrænset for borgere under 40 år. Kontanthjælp er under fattigdomsgrænsen, især for unge under 30 år.  Alle offentlige ydelser, inklusive pensioner, mister værdi med satsreguleringerne. Efterlønnen er ved at blive afskaffet. Pensionsalderen hæves. Private forsikringer mod sygdom og arbejdsløshed vinder voldsomt frem. Lønninger, især for ufaglærte, presses ned under det minimums niveau, der er aftalt i overenskomster og som sikrer mod fattigdom blandt folk i arbejde.

Danmark er stadig blandt de rigeste og mest lige lande i verden. Men siden 2000 er Danmark blandt de lande, hvor uligheden er vokset mest. Væksten er gået i stå. Folk er utrygge og forsikrer sig selv. Sørger for sig selv og deres familie, så godt de kan.

Udviklingen er debatteret mellem to danske tænketanke: CEVEA og CEPOS. CEPOS har ikke overraskende sagt, at løsningen er flere skattelettelser, lavere offentlige ydelser og flere offentlige besparelser. CEVEA påpeger at Danmark har klaret sig bedst i perioder med gode offentlige ydelser, en høj grad af lighed og offentlig velfærd, som sikrer uddannelse, sundhed, forskning osv. CEPOS påstår, at Danmarks velstand blev skabt før velfærdsamfundet. CEVEA’s analyser viser, at velfærd og vækst er gået hånd-i-hånd, og at den danske velstand steg betragteligt samtidig med at velfærdssamfundet blev udbygget. 

Læs også: Cepos-direktør har historien mod sig

CEVEA’s analyser passer med de anbefalinger, der er kommet i de senere år fra OECD og Valutafonden om programmer mod fattigdom og økonomisk ulighed. Neoliberalisme skaber ikke vækst og velfærd, men fattigdom og ulighed.

Som dansker må man stille sig selv spørgsmålet: hvorfor i alverden sætter vi noget overstyr som virker? Hvorfor sætter vi vækst og velfærd for samfundet som helhed på spil ved at skære i velfærdsydelser for syge, ledige, handicappede og fattige.

EU's fire friheder og Danmarks fire sikkerheder 

EU bygger på fire friheder. Danmark har siden 1930’erne udviklet 4 sikkerheder, som har gjort os til et rigt og lige land: dagpenge for ledige; dagpenge for syge; førtids- og folkepension; kontanthjælp som minimum indkomst. Hvorfor ødelægge noget som virker? Hvorfor ikke gå sammen med andre nordiske lande og andre som beundrer vores sikkerheder og fleksicurity og skattefinansiering og få vores systemer udbredt i hele EU i stedet for bare at følge trop og lade som om problemerne kan løses med grænsebomme og stramninger. Det er ren vildledning, som kun skaber flere forringelser for danske borgere.

Mulige løsninger

Der er brug for løbende at skabe forbedringer og intelligente løsninger. Der er brug for reformer, men ikke reformer som reelt kun skaber større fattigdom og ulighed.  EU kommissionen og EU Parlamentet har peget på alternativer: En kontanthjælp, som ikke skaber fattigdom og social eksklusion; Service og rehabilitering som hjælper mennesker med komplekse sociale, psykiske og sociale vanskeligheder. Et rummeligt arbejdsmarked.

Oversat til danske forhold kunne et skridt på vejen lyde således:

·      Fjern satsreguleringen, så offentlige ydelser igen følger løn- og prisudviklingen.

·      Fjern de kønsdiskriminerende bestemmelser om at kontanthjælp afhænger af ægtefællens indtægter.

·      Skab retssikkerhed for socialt udsatte gennem opsøgende arbejde

·      Flyt  komplicerede sociale sager væk fra kommunerne

·      Giv fattige og socialt udsatte ret til at søge hjælp, der hvor de får hjælp.

·      Giv fattige som har været på kontanthjælp i mere end 3 år ret til arbejde på fleksjob-vilkår.