Foto: Jens Lindhe

Ny teaterchef på Det Kongelige: Vi skal tjene flere penge

Kasper Bech Holten skal lede en af kulturlivets tungeste institutioner - Det Kongelige Teater.

Det bliver Kasper Bech Holten, 45 år, der bliver ny teaterchef på Det Kongelige Teater. 

Dermed vender Holten tilbage til det danske kulturliv, efter i en årrække at have haft en højprofileret stilling som leder af Royal Opera House i Covent Garden i London.

Jobbet som teaterchef er blandt de højeste stillinger i dansk kulturliv, og Holten skal nu vænne sig til at sidde helt oppe i helikopteren. 

- Jeg skal vænne mig til ikke at blande mig i de kunstneriske detaljer og huske, at der er rigtig meget kunst i at skabe rammerne for kunsten, siger Holten om de nye personlige udfordringer. 

Han lægger heller ikke skjul på, at der er flere tunge problemstillinger, som han skal løfte, når han 1. september sætter sig i chefstolen. 

- De skrumpende offentlige bevillinger sætter selvfølgelig de store institutioner under pres, og det gør, at vi må forholde os meget realistisk til vores egen fremtid. Vi må ud og tjene flere penge og skabe flere muligheder for at tjene flere penge. 

- Men den vigtigste udfordring, det er at tænke over, hvem skal vi være i fremtiden for at beholde vores relevans. For det er forudsætningen for alt det andet, siger han. 

Bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater, Lisbeth Knudsen, begrunder valget af Holten med hans store passion for Det Kongelige Teater. En evne, som han i høj grad formår at kommunikere ud.

- Han har nogle kommunikationsevner, som i den grad kan bringe entusiasme og begejstring både internt og eksternt omkring Det Kongelige Teater.

- Det er rigtig vigtigt i en tid, hvor det at få opmærksomhed og få fortalt den historie, som Det Kongelige Teater gerne vil fortælle, er rigtig vigtigt, lyder det på et pressemøde. 

Kasper Bech Holten har tidligere været operachef på Det Kongelige Teater i årene 2000-2011.

Som teaterchef erstatter han Morten Hesseldahl, der har forladt Det Kongelige Teater til fordel for en stilling som direktør for forlaget Gyldendal.

Kasper Bech Holten tiltræder 1. september. Indtil da vil Henrik Sten Petersen fungere som konstitueret teaterchef.

Blå bog

Navn: Kasper Bech Holten

Alder: 45 år

Fødested: København

Søn af: cand.polit. Henning Holten og cand.polit. Bodil Nyboe Andersen.

Uddannelse: Studier i litteraturvidenskab og teatervidenskab ved Aarhus Universitet.

Nationalitet: Dansk

Karriere: Har en lang karriere som instruktør på scener i ind- og udland - både inden for opera og andre typer af teatre. Senest har han været chef for Royal Opera house i Covent Garden i London.

Civilstand: Samlevende med Signe Fabricius

Bopæl: København

Kilder: Kraks Blå Bog

/ritzau/

Emneord: 200418, Kasper Bech Holten, Det Kongelige Teater, Morten Hesseldahl
Ritzau på DenOffentlige.dk Redaktionen på DenOffentlige har valgt Ritzau som primær leverandør af uafhængigt redaktionelt indhold....
Aktivitet: Artikler: 6583

Er du også aktiv i og omkring den offentlige sektor, så læs om mulighederne for at blive udgiver på DenOffentlige.dk her.
Læs mere her

Få mere af det væsentlige

DenOffentliges nyhedsbrev udkommer alle hverdage med:

  • Overblik
  • Videndeling
  • Nyheder
  • Inspiration
  • Debat
BLIV EN DEL AF DENOFFENLIGE

Bring en kommentar

KODEKS FOR KOMMENTARER
På DenOffentlige.dk opfordres læserne til at deltage i debatten og kommentere indholdet. Redaktionen har tillid til at debattører udviser god opførsel og ordentlig tale. 
 
I ønsket om en konstruktiv debat forbeholder redaktøren sig ret til at slette en kommentar uden varsel, hvis den:

* Alene kritiserer

* Er skrevet i grimt eller nedladende sprog

* Kommer med åbenlyst absurde angreb eller påstande

* Indeholder injurierende indhold

5 seneste job

TILMELD NYHEDSBREV

Få også tema-nyhedsbrevene:

Mest læste

Seneste kommentarer

Læs også