Sideløbende med udarbejdelsen af Udbudsrådets rapport har Erhvervs- og Vækstminister Ole Sohn (SF) nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på revision klagenævnet for udbud. Med offentliggørelsen af Udbudsrådets rapport er der nu skabt klarhed over klagernes reelle omfang og problemets størrelse.
Læs også: Klægenævn efterlyser flere ressourcer
Læs også: Flere og flere klager hæmmer offentlige udbud
Læs også: Ole Sohn: Klagesystemet for udbud skal have et serviceeftersyn
I perioden fra 2009 til 2011 er antallet af klager til Klagenævnet for Udbud steget fra 78 til 111 om året. I 2010 udbød de offentlige myndigheder 5.671 opgaver, og tilbudsgivere klagede 2,2 procent af det samlede antal udbud.
Overdrivelse
- Det er dermed en overdrivelse, når omfanget af klagerne problematiseres. Der klages kun over godt 2 procent af udbuddene, hvilket er betydeligt færre end i de andre nordiske lande, slår Mette Rose Skaksen fast. Hun er branchedirektør for DI Service og ansvarlig for offentlig-privat samarbejde.
Analysen peger da også på, at andelen af udbud, der klages over, er mindre i Danmark end i Norge og Sverige. I Norge blev der i 2010 klaget over knap 4 procent og i Sverige omkring 5 procent.
- Derfor bør fokus være på at forebygge klagerne i stedet for at begrænse virksomhedernes klageadgang, mener branchedirektøren i DI Service.
Behov for vejledning
I omkring halvdelen af klagesagerne bliver der givet helt eller delvist medhold til tilbudsgiverne. De klager handler næsten altid væsentlige overtrædelser af udbudsreglerne, som for eksempel at en virksomhed har fået tildelt kontrakten uden at leve op til kravene i udbudsmaterialet.
- Det, der er behov for, er en opprioritering af den autoritative vejledning af udbudsdirektiverne fra eksempelvis Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, forklarer Mette Rose Skaksen.
Hun finder det afgørende, at vi har et klagesystem, hvor virksomhederne kan få prøvet de afgørelser, de finder tvivlsomme.
