Kan du klare dig uden en a-kasse?

19/04/2018 17:23

Nick Allentoft

Se her hvor du finder de billigste a-kasser.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det korte svar på det spørgsmål er både ja og nej. Det er selvfølgelig ikke et fyldestgørende svar, men ikke desto mindre er det tilfældet. Det er nemlig ikke verdens undergang, hvis du ikke har en a-kasse. Der kan dog opstå situationer, hvor du vil sætte stor pris på at have en a-kasse. Det kan være dyrt at skulle blive ved med at betale til en a-kasse måned efter måned, selvom du ikke bruger den. Vi forstår derfor godt, hvis du overvejer at spare pengene på a-kassen. Læs mere om, hvorfor du (ikke) skal have en a-kasse.    Det gør en a-kasse for dig Når du har en a-kasse, sørger den kort sagt for at sikre dig økonomisk. Skulle du være uheldig at miste dit arbejde, hjælper de dig med økonomisk støtte som et alternativ til den løn, du er vant til at få. Når du bliver arbejdsløs, kan du modtage dagpenge fra en a-kasse. Det vil typisk være en smule mindre end din tidligere løn, men i mange tilfælde, kan det være tæt på niveauet på din tidligere løn.    Hvis du skulle blive arbejdsløs, er der andre punkter, hvor din a-kasse står til rådighed udover det økonomiske aspekt. En a-kasse vil rigtig gerne hjælpe dig med at komme ud på arbejdsmarkedet igen. Det er noget, du får en del hjælp til undervejs i dit forløb som arbejdsløs. Det kan være personlig rådgivning om, hvordan du skal gribe hele situationen an, workshops, hvor du lærer at skrive en ansøgning eller CV, sparring med andre der har stået i din situation og meget mere.    A-kassen har den samme interesse som dig om, at du kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet igen. Med en a-kasse bliver du hjulpet godt på vej videre i dit arbejdsliv. Det er selvfølgelig også noget, du ville kunne klare selv. Det kan dog kræve flere ressourcer fra dig. Derudover står a-kassen også for det administrative med at registrere dig som ledig og lignende. En a-kasse kan derfor gøre din jagt på et nyt arbejde noget lettere, end hvis du skulle stå med det hele selv.    Hvad sker der, hvis du ikke har en a-kasse? Hvis du ikke bliver arbejdsløs, sker der som udgangspunkt ikke noget ved det. Hvis du med sikkerhed kan sige, at du aldrig nogensinde kommer til at få brug for en a-kasse, vil den være overflødig for dig. Det er dog de færreste, der kan forudse dette. Pludselig sygdom kan betyde, at du får brug for sygedagpenge eller på sigt dagpenge, fordi du ender med at blive fyret. Dit helbred er en faktor, du aldrig vil være i stand til at forudse. Derudover kan virksomhedens situation også bevirke, at du kan ende som arbejdsløs.    Der er mange uforudsigelige faktorer, der kan have en indvirkning på din jobsituation. Skulle det utænkelig ske, at du bliver arbejdsløs, kan det have en stor betydning, hvis du ikke er medlem af en a-kasse. Når du ikke er medlem af en a-kasse, har du ikke ret til at modtage dagpenge. Det betyder dog ikke, at du er nødt til at flytte fra hus og hjem for at bo på gaden. Har du ikke ret til at modtage dagpenge, kan du i stedet modtage kontanthjælp. Dette modtager du fra kommunen. Hvis du ikke har en a-kasse, når du bliver arbejdsløs, vil du derfor stadig være økonomisk sikret.    Det vigtige at bide mærke i her er, at der er stor forskel på dagpengesatsen og satsen for kontanthjælp. Det kan påvirke din økonomi meget, at du er nødt til at ’nøjes’ med kontanthjælp.    Størstedelen vælger at have en a-kasse De fleste danskere vælger at have en a-kasse, selvom de måske aldrig får brug for den. Over 2 millioner danskere er medlem af en a-kasse. Selvom du måske synes, det kan være dyrt at betale for en a-kasse, er det en god forsikring at have, hvis du skulle gå hen og blive arbejdsløs. Hvis du gerne vil spare nogle penge, kan du overveje de billigste akasser. Ligegyldigt hvilken a-kasse du vælger, er du sikker på, at du kan få økonomisk støtte, hvis du lever op til dagpengekravene. På den måde skal du ikke bekymre dig om din jobsituation i fremtiden. 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.