”Jeg har større respekt for de konkrete ting, der lykkes, end de mange teoretiske diskussioner om, hvad vi bør gøre. De kommende år er dagsordenen, at vi skal lære af, hvad der lykkes, og så gøre det. Det med at dele resultater bliver rigtig vigtigt.”
Det mener kommunaldirektørenes nye formand, Niels Højberg, der er topchef i Aarhus Kommune. Han er træt af langhårede diskussioner om hvilken retning og hvorfor, men vil se konkrete praktiske resultater rullet ud i storskala. Tiden fra prøve til praksis skal skæres ned, og Aarhus Kommune har ifølge Højberg allerede vist vejen.
”Vi har valgt at tage eksisterende erfaringer og begrænse antallet af pilotforsøg på eksempelvis det velfærdsteknologiske område. Til gengæld har vi lagt stor vægt på inddragelse af medarbejdere, uddannelse og planlægning,” fortæller Højberg, der med egne ord tabte avisen på gulvet, da økonomer efterlyste større offentligt forbrug.
”Jeg bliver provokeret af økonomer, der taler om at vi skal øge forbruget. Det er jo slet ikke det, det handler om. Godt nok er vi på et punkt, hvor vi må se på, om vi absolut skal ligge under den ramme, som regeringen har dikteret. Men det gør vi jo, fordi man så rigidt vil styre vores økonomi. Så vil man så hellere ligge på den sikre side,” siger Højberg, der alligevel åbner døren for en ny udvikling.
”Vi har skåret mange omkostninger fra. I Aarhus har vi skåret ti procent på få år, men vokser samtidig. Derfor er vi i en situation, hvor vi kan investere i nye løsninger, systemer og kompetenceudvikling,” fortæller kommunaldirektøren.
Læs også: Effektivisering: Konstant, ledet og gennemsigtigt
Års forberedelser ligger bag
Den kommende bølge af effektiviseringer er resultatet af to ting, der begyndte med kommunalreformen og blev forstærket af den finansielle krise. I 2007 indgik arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale på det offentlige område, hvor der bl.a. blev afsat 300 millioner til videreuddannelse af ledere og medarbejdere. Med finanskrisen kom en brat opvågen, der sendte kommunerne på 180 graders vending fra stigende forbrug til faldende forbrug. De senere år har taget hårdt på alle, og nu skal der betales tilbage.
”Der har været tale om rå nedskæringer, men der er brug for kloge effektiviseringer,” siger FTF-formand, Bente Sorgenfrey.
De senere år har tusindvis af offentlige ledere og medarbejdere været gennem diplomuddannelser, masteruddannelser og lignende og vil bruge deres nye viden og værktøjer. Samtidig er der efter års massiv indsats for at få styr på økonomien et råderum i den kommunale økonomi. Læg de to ting sammen, og så får man råstofferne til en ny udviklingsbølge med fokus på effektiviseringer af de kloge slags.
”Det er jo grotesk, at underforbruge så meget som man gør ude i kommunerne,” påpeger Sorgenfrey. Hun skal i debat med bl.a. kommunaldirektørernes nye formand, Niels Nøjberg, på Folkemødet. Netop Højberg er klar til at gribe Sorgenfrey's ønske.
”Det er svært at få de gode løsninger og ideer i spil, når de udvikles decentralt og man giver decentral frihed til at gøre det. Derfor er det utrolig vigtigt, at inddrage medarbejderne, og have fokus på at få ideerne til at vandre,” siger Højberg, og kommes i møde af Sorgenfrey.
”Vi fortæller vores medlemmer af MED-udvalg, at de skal turde forpligte sig og anerkende ledere, der går nye veje,” siger Sorgenfrey, og ønsker samtidig, at personaleorganisationerne i højere grad blev involveret og anerkendt for det konstruktive med- og modspil de kommer med.
”Vi bliver tit opfattet som besværlige, men vi ved bare, at medarbejderne skal involveres og inddrages, hvis forandringer skal blive en succes og man skal undgå fejl,” understreger FTF-formanden.
Effektivisering er nye løsninger
For Jens Terp, der er bl.a. er formand for organisationen Frie Børnehaver og Fritidshjem med omkring 500 selvejende institutioner under paraplyen, er effektivisering ikke målet men midlet.
”Hovedfokus må være, at vi konstant er opmærksomme på, at gøre tingene bedre, smartere og billigere. Effektivisering er derfor snarere midlet, mens målet er, at få bedre løsninger for de samme penge. Her bidrager selvejende institutioner markant med inspiration, og jeg ville ønske det blev anerkendt i langt højere grad af de offentlige myndigheder,” siger Jens Terp, der dagligt hører historier om, hvordan selvejende institutioner chikaneres som konkurrenter til de offentligt drevede.
”Jeg forstår ikke, at der skal være en form for ideologisk blokering for at lade gode ideer og mere effektive løsninger vandre mellem de offentlige myndigheder og alle andre. Der er i den grad behov for et opgør med det offentlige som monopol på leverandør af velfærdsydelser, så alternativer, som f.eks vores not-for-profit til ren offentlig drift kan blive anerkendt og brugt i langt større omfang ,” siger Jens Terp.
/Nick Allentoft/
