Foto: Shutterstock

Udlandet åbnes mere op: Nu kan flere danskere igen komme på ferie

19/11/2020 10:41

Theis

I dag præsenterer Udenrigsministeriet en nyhed, der vil gøre det nemmere for rejseglade borgere at komme på ferie midt i en coronatid.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Udenrigsministeriet præsenterer i dag en regional model for rejsevejledninger til EU- og Schengenlandene samt UK. De regionale rejsevejledninger giver mulighed for at åbne for rejser til regioner med lav smitte i orange lande og lukke for rejser til regioner med høj smitte i ellers gule lande.

Udenrigsministeriet udvider med virkning fra begyndelsen af december rejsevejledningerne med en regional model for rejsevejledninger til EU- og Schengenlandene samt UK. Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. 

”Med de nye testdata fra ECDC kan vi fremover lave en markant mere finmasket rejsevejledning, end vi kender i dag. Det giver os mulighed for at holde lav-smitte-regioner åbne, forudsat at landene leverer de her nødvendige sundheds- og testdata," udtaler udenrigsminister Jeppe Kofod (S), inden han uddyber: 

"Tilsvarende kan vi nu med større præcision gå ind og lukke ned for regioner med højere smitte. Det vigtigste hensyn vil fortsat være danskernes sundhed, sikkerhed og tryghed. Pandemien raser stadig globalt og i Europa, og det er rejsevejledningerne en afspejling af.”

Stadig foruroligende højt

Ministeren understreger, at der fortsat kan mangle data for nogle regioner

“Jeg må samtidig understrege, at smitteniveauet i Europa stadig er foruroligende højt og der vil, på grund af det høje smittetryk og fortsat manglende data for en række lande, ikke umiddelbart være regioner der nu åbner op. Derfor skal det her ses som en fremtidssikring af modellen for rejsevejledningerne,” fortæller udenrigsminister Kofod. 

Når den regionale model for rejsevejledninger træder i kraft i begyndelsen af december ændres anbefalingen om selvisolation i 14 dage efter hjemkomst fra et orange land eller region. I stedet anbefales selvisolation i 10 dage efter hjemkomst. Isolationen kan brydes ved negativt testsvar foretaget tidligst på fjerdedagen efter indrejse i Danmark.

I praksis vil der således fremover blive tale om selvisolation i fem dage fremfor – som nu – i 14 dage.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.