Opgør med 5 myter om kapitalfonde

 “Kapitalfonde er i Danmark omgivet med en politisk skepsis, som jeg mener er meget uberettiget. Kapitalfonde giver vækst og fornyelse, og de redder mange virksomheder og projekter fra potentiel undergang,” siger Lars Tvede i en kommentar til debatten om konkurrenceudsættelse i den offentlige sektor.

Kapitalfonde har ry som onde og farlige, og deres tavshed har i flere år bidraget til at forstærke dette indtryk. Senest har flere DR programmer og et bredt folkeligt oprør mod salget af noget af DONG til en kapitalfond sidste år parkeret kapitalfonde og deres ledere på fordømmelsernes holdeplads. Her er flugt umulig og næsten ethvert svar forstærker fordømmelsen. Derfor giver Den Offentlige nu ordet til to aktører, der taler for kapitalfondene.

Vi har spurgt en af Danmarks skarpeste kapitalister, Lars Tvede, om kapitalfonde. Han har skrevet flere internationalt anerkendte bøger om det internationale finansmarked, hvor han også selv har handlet og investeret i 30 år, og er således ekspert i, hvordan milliarderne flytter sig i en globaliseret verden. Den virkelighed, hvor den enkelte lønmodtager ironisk nok selv er et sandkorn i årtiers opbygning af enorme pensionsselskaber. Den globale handelsplads, hvor virksomhederne vokser og vokser og skal flytte kapital over grænser hele tiden. Med andre ord en verden, hvor vi flytter os over grænser så let, at pengene bliver nødt til at følge med.

Til at supplere Lars Tvedes kommentarer har vi bedt DVCA, der er den danske organisation for kapitalfondene, om at levere konkrete og dokumenterede svar på de fem stærkeste myter.

Nedskæringsmyten

Lars Tvede: Et kritikpunkt er, at nye ejere blot fyrer en masse mennesker og derefter sælger firmaet igen, men dette er faktisk statistisk set forkert. Undersøgelser fra både USA og Europa og herunder Danmark viser, at virksomheder, der er opkøbt af kapitalfonde, har større vækst i omsætning, produktivitet, beskæftigelse og overskud end tilsvarende virksomheder med anden ejerform.

DVCA: Den mest udbredte myte er, at det er ved at fyre medarbejdere, at kapitalfonde optimerer de virksomheder, de investerer i. Men det er helt forkert. Den seneste opgørelse fra DVCA viser, at antallet af medarbejdere i de kapitalfondsejede virksomheder steg med 10,8 pct. i 2013 (eksl. ISS og Wrist-gruppen). I resten af den private sektor var medarbejdervæksten 0 pct. Der var altså mange flere, der blev ansat i de kapitalfondsejede virksomheder, mens der langt fra var ansættelsesfest i resten af den private sektor.

Gældsmyten

Lars Tvede: Et andet kritikpunkt er, at kapitalfonde belaster de opkøbte firmaer med stor gæld. Det faktiske forhold er, at opkøbte firmaer gennemsnitligt har lavere gæld end normalt i deres branche; ofte fordi deres tidligere ledelse har prioriteret sikkerhed over vækst. I sådanne situationer vil kapitalfonde typisk forøge gælden, men faktisk ikke til niveauer, der er højere end gennemsnittet i deres branche. Rent teknisk er der ofte tale om et såkaldt “debt push-down”, hvor kapitalfonden i første omgang selv optager lån til at købe virksomheden, hvorefter den overfører lånebyrden til virksomheden selv. Det er sælgeren af virksomheden, der får kapital ud i disse processer; ikke kapitalfondene. Kapitalfondene og deres investorer tjener, hvis virksomheden bliver mere værdifuld. I øvrigt er det forhold, at der er en gæld, der skal forrentes, hjælpe gevaldigt på effektiviteten. Metoden betyder såmænd blot, at den nye ledelse skal betale for sin kapital, ligesom den oprindelige iværksætter skulle. Alle mine erhvervserfaringer fortæller mig, at en kombination af en solid pisk og en stor, saftig gulerod kan gøre kommercielle underværker. Ledelsens pisk består af, at den ofte har optaget personlige lån og købt sig ind på linje med fonden selv, og samtidig skal lede en virksomhed med en rentebyrde og hvor kapitalen altså ikke er en foræring fra fortiden. Det betyder i praksis, at ledelsen og kapitalfondens partnere har hånden direkte på kogepladen. Hvis man ikke kan forrente kapitalen med mere end rentebyrden, så risikerer virksomheden og ledelsen at gå ned.

DVCA: Kigger man på egenkapitalandelen i de kapitalfondsejede selskaber, så har den de seneste tre år været op i mod 50 pct. I DVCAs seneste opgørelse, der dækker over 2013, var egenkapitalandelen 44 pct. i de kapitalfondsejede selskaber på købstidspunktet. Det viser, at kapitalfondsejede selskaber langt fra er mere forgældede i forhold til selskaber, der for eksempel er børsnoterede.

Skattelymyten

Lars Tvede: En tredje kritik er, at kapitalfonde er etableret i skattely. Jamen, selvfølgelig er de det, for de selskaber, de investerer i, betaler skat og det samme gør investorerne i kapitalfondene. Der betales altså skat i to led, ligesom hvis en investor køber børsnoterede aktier og tjener på det. Men der betales ikke skat i tre led, hvad der ville gøre hele aktiviteten uinteressant.

Man har en tilsvarende situation med ejendomsinvesteringer, hvor ejendomsselskaber med såkaldt REIT status ikke betaler skat netop for at undgå tre lag af skattebetalinger. For at opnå denne status skal de udlodde deres overskud, men det gør kapitalfonde også, da de kontraktmæssigt likvideres efter 12-14 år og likviderer investeringer løbende gennem deres levetid.   

DVCA: De selskaber, der er ejet af kapitalfonde og ligger i Danmark, bidrager med en stor skatteindtægt til staten. Selskaberne betalte i 2013 1,9 mia. kr. alene i selskabsskat. Den samlede betaling af skatter og afgifter inklusiv moms, energiafgifter og medarbejdernes skat androg 8.7 mia. kroner i 2013. Det antages, at 45 pct. betales i Danmark, hvilket svarer til 870 mio. kr.  26.000 personer var ansat i selskaberne og dermed beskattet som alle andre lønmodtagere.

Til sammenligning betalte 61.563 danske selskaber, svarende til 38 pct., selskabsskat i 2013.

Samfundsskademyten

Lars Tvede: Kapitalfonde udgør en væsentlig del af vor markedsstruktur. De har langt hurtigere adgang til egenkapital end børsnoterede selskaber, hvis det brænder på. De skaber innovation og produktivitetsvækst. Ofte er det dem, der træder ind, når hverken banker eller andre vil redde et projekt. I krisen 2008-13 blev utroligt mange virksomheder og projekter reddet af kapitalfonde. De er også gode til at træde ind i forbindelse med generationsskifte, hvor stifterens børn måske ikke evner eller ønske at tage det næste træk.

DVCA: Kapitalfonde kommer både med kapital og viden til de virksomheder, som kapitalfondene investerer i. Og blandt andet derfor er kapitalfondene dygtige til at få virksomhederne til at vokse. Både når det gælder i antallet af medarbejdere og i virksomhedens omsætning. I 2013 voksede de kapitalfondsejede selskaber med 11,1 pct. (organisk vækst, uden ISS og Wrist-gruppen), mens omsætningsvæksten i den private sektor generelt var 0,3 pct.

Ejermyten

Lars Tvede: Mange tror at kapitalfonde alene omfatter onde kyniske kapitalister, der har raseret deres vej til formuer ved at smadre selskaber som Michael Douglas i filmen Wall Streest. Sandheden er ganske anderledes. Kapitalfondes penge kommer i høj grad fra eksempelvis universiteter, pensionsselskaber, der forvalter helt almindelige borgeres pensionsopsparinger, og statslige investeringsfonde samt velgørende fonde.  

DVCA: Kapitalfondenes penge kommer i høj grad fra helt almindelige borgeres pensionsopsparing. Mellem 2007 – 2013 er 47,2 pct. af kapitalfondenes penge kommet fra finansielle investorer, som blandt andet tæller pensionskasser og forsikringsselskaber. Kapitalfondene investerer pengene i virksomheder, forbedrer virksomhederne og forsøger at sælge dem med en gevinst, der så går tilbage til investorerne. Herunder til de pensionskasser, der forvalter helt almindelige borgeres pensionsopsparing.

Du kan hente DVCA's årsrapport her.