Nye tal for 2017: Huspriserne steg i 62 kommuner

Infrastruktur

12/01/2018 07:00

Boligsiden A/S

Fra slutningen af 2016 til slutningen af 2017 steg huspriserne i 62 kommuner, mens kun 18 kommuner oplevede fald.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Huspriserne i Danmark steg i gennemsnit 4,2 procent i løbet af 2017, og den stigning har man mærket i de fleste danske kommuner. Faktisk viser tal fra Boligsidens Markedsindeks for sidste år, at priserne steg i 62 af landets 98 kommuner. Priserne faldt i 18 kommuner, mens der enten var for få handler eller uændrede priser i de resterende 18 kommuner.

”Hvis vi går tilbage til 2011, faldt priserne i 60 kommuner og steg i bare 12 kommuner. Billedet er altså helt omvendt nu, og det er en illustration, der bekræfter en tendens, der startede i 2015 med prisstigninger i næsten alle kommuner. Siden er priserne steget yderligere i de fleste kommuner, og 2017 har ikke været nogen undtagelse,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Største stigninger i nord og syd

Det betyder, at rigtig mange kommuner i yderområderne de seneste år har nydt godt af prisstigninger, og ser vi nærmere på, hvor priserne er steget mest, er det da også i nogle af de alleryderligst beliggende kommuner i Danmark.

”I takt med at det er blevet dyrere og dyrere at bo i byerne, er der flere, der blive mere kreative i deres boligsøgning og flytter grænsen for, hvor de gerne vil bo. Det kommer kommuner som Lolland, Guldborgsund og Vordingborg til gavn nu, og det har skabt vækst i nordjyske kommuner som Vesthimmerland, Frederikshavn, Morsø og Thisted. Det er et positivt tegn for boligmarkedets helhed, at prisforskellen mellem de dyre og de billige kommuner bliver udlignet lidt,” siger Birgit Daetz.

Lejlighedspriser stiger i alle kommuner

Det er dog ikke kun huspriserne, der stiger i de fleste kommuner. Også priserne på ejerlejligheder bliver højere og højere. Faktisk stiger det i alle 27 kommuner, hvor der har været handler nok til at indgå i beregningerne.

”Lejlighedsmarkedet er centreret om de store byer, og det har været i vækst længe i især København og Aarhus, men nu er det mellemstore byer som Slagelse, Vejle, Fredensborg, Vallensbæk og Næstved, der har de højeste vækstrater,” siger Birgit Daetz.

Se top 10 over kommuner, hvor huspriserne procentuelt er stege mest i 2017.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.