Medarbejdere med en fagprofessionel uddannelse, som fx socialrådgivere og sygeplejersker har vundet frem på de kommunale arbejdspladser i løbet af de sidste fem år. Samtidig er antallet af ufaglærte medarbejdere som fx pædagogmedhjælpere, dagplejere og ikke-uddannet SOSU-personale faldet markant. Det viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor, som KL valgte at fremhæve på sit årlige store økonomiske topmøde for nylig.
I perioden 2009-14 er antallet af socialrådgivere i kommunerne eksempelvis steget med ca. 24 procent. Antallet af kommunalt ansatte sygeplejersker er steget med 19 procent. Samtidig er antallet af specialarbejdere faldet med 29 procent og dagplejere med 39 procent.
Michael Ziegler, formand for KL's Løn- og Personaleudvalg, ser tendensen som en helt nødvendig udvikling, der bare vil fortsætte derudaf i de kommende år.
"Kommunernes behov for medarbejdere med en uddannelse er kommet for at blive. Det er en udvikling, man hverken kan eller skal stoppe. Medarbejderne skal kunne løse stadigt mere komplekse opgaver - og det kræver uddannelse", siger han.
Michael Ziegler forudser klart en stigende efterspørgsel efter uddannet arbejdskraft i kommunerne og peger på at man bl.a. bør sætte ind allerede i Folkeskolen for at få flere unge sporet ind på at tage en uddannelse.
Store muligheder
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, glæder sig over, at den kommunale arbejdsgiver ser et stigende behov for professionsuddannet arbejdskraft. FTF er hovedorganisation for en lang række faggrupper med en mellemlang videregående uddannelse, som fx sygeplejersker, socialrådgivere, folkeskolelærere og pædagoger.
FTF's formand mener, at KL's udmelding også bør give genlyd i regeringens kvalitetsudvalg, der skal komme med forslag til, hvordan de videregående uddannelser bliver bedre.
"Udvalget har mest haft blikket rettet mod universiteterne. Men en så klar udmelding fra den kommunale arbejdsgiver bør få kvalitetsudvalget til at rette mere af sin opmærksomhed mod de store muligheder i de erhvervsrettede uddannelser og professionsuddannelserne", siger Bente Sorgenfrey.
Hun understreger, at professionshøjskolerne allerede samarbejder med det offentlige arbejdsmarkeds parter - FTF, LO, KL og Danske Regioner - om at sikre kvalitet og relevans i professionsuddannelserne.
Parterne har tidligere sendt et fælles indspil til kvalitetsudvalget, der i løbet af sidste år er kommet med to oplæg om kvalitet og relevans i de videregående uddannelser og i næste uge ventes at komme med deres endelige anbefalinger. I sidste uge mødtes parterne for at drøfte, hvordan initiativerne i indspillet kan udmøntes.
Konkret foreslår FTF sammen med de andre parter bl.a., at der lokalt bliver sat projekter i gang mellem professionshøjskoler og praktikinstitutioner for at styrke samarbejdet om praktik. De kan fx aftale rammer og kvalitetsmål for praktikforløbene. Parterne arbejder videre med konkrete bud på, hvordan de kan styrke samarbejdet både regionalt og centralt. Og professionshøjskolerne indleder dialog med arbejdsmarkedets parter om prioritering af forsknings- og udviklingsindsatsen.
"Kommunerne har brug for uddannet arbejdskraft - det er en bold, som arbejdsmarkedets parter og uddannelsesudbyderne skal gribe i fællesskab. Det er afgørende, at vi samarbejder om at udvikle uddannelser af høj kvalitet og relevans. I sidste ende handler det om at levere kvalitet til de borgere, der skal undervises, plejes og rådgives og til de virksomheder, de skal arbejde for. Det er vigtigt, at man handler nu, for det tager fire år at få en studerende gennem systemet", siger Bente Sorgenfrey.
Udsigt til mismatch i uddannelserne
Uddannet arbejdskraft tegner ikke kun til at blive en mangelvare i kommunerne. En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at arbejdsmarkedet med det nuværende uddannelsesmønster samlet set i 2030 kommer til at mangle personer med en erhvervsfaglig, kort eller mellemlang videregående uddannelse.
Samtidig vil der blive overskud af personer, der kun har grundskole eller gymnasie eller som har en lang videregående uddannelse. Der forventes således et overskud af akademisk arbejdskraft på 55.000 personer i 2030.
