Konference 5/4: Hvad virker - unge klar til uddannelse og beskæftigelse

Velfærd

07/03/2017 18:15

KVUC

Hvad virker, når vi gerne vil have flere udsatte unge klar til ungdomsuddannelserne? Hør erfaringer fra praksis og forskning fra et stort projekt i Region Hovedstaden.

Få inspiration og ny viden til at arbejde med unge på kanten af uddannelsessystemet.

Konferencen er for dig, der som leder eller fagperson arbejder med unge i uddannelsessystemet, UU eller i det kommunale system.

Læs mere om konferencen og tilmeld dig her

På konferencen kan du høre om både praksisnære erfaringer og forskningsresultater fra projektet UPGRADE. Et større projekt i Region Hovedstaden der, gennem målrettede og intensive forløb i dansk og matematik, har arbejdet målrettet for at gøre nogle af de svageste unge klar til fx en erhvervsuddannelse.

På konferencen kan du bl.a. møde:

  • Stefan Hermann, rektor på Metropol og formand for regeringens ekspertgruppe om bedre veje til ungdomsuddannelse.
  • Lars Gaardhøj, formand for Erhvervs- og Vækstudvalget i Region Hovedstaden.
  • Mette Slottved, forsker og seniorprojektleder hos KORA
  • Anita Lindquist, vicerektor på KVUC.
  • Praktikere, undervisere og ledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning, jobcentre og VUC’er.

De sidste tre år har KVUC stået i spidsen for projektet UPGRADE, hvor unge mellem 18 og 30 år gennem intensiv forløb bliver klædt på til at opfylde adgangskravene til en erhvervsuddannelse. Projektet er støttet af Region Hovedstaden. 

På konferencen fortæller ledere og undervisere om økonomi, organisering, ledelse, visitation samt det faglige indhold og tilgangen til de unge.

 

Mest Læste

Annonce

07/11/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.