Styrelsen har hastebehandlet sagen, og afgørelsen er klokkeklar. Ankestyrelsen ophæver kommunens hidtidige afgørelse og hjemviser den til fornyet afgørelse med besked om, at kommunen i sin nye afgørelse skal tage:
”udgangspunkt i, at anbringelsen har udpræget behandlingssigte, [og derfor] tage begrundet stilling til, om der kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling i forbindelse med {barnets navn] anbringelse uden for hjemmet”.
Tydeligere kan det ikke siges. Ankestyrelsen finder, at barnet i den konkrete sag har et udpræget behandlingssigte, derfor skal barnets forældre ikke sættes i forældrebetaling.
Udover den klare afgørelse i sagen, får Ankestyrelsen tillige givet en vigtig præcisering af, hvad der ligger i begrebet ”en udvikling af ikke ubetydelig omfang”, som er den vurdering, der ligger til grund for, om forældrene kan fritages for forældrebetaling eller ej.
Hvis formålet med barnets døgnanbringelse er at sikre ”en udvikling af ikke ubetydelig omfang”, så skal forældrene fritages for forældrebetaling.
I afgørelsen skriver Ankestyrelsen bl.a.:
”Det er Ankestyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om der er en ”udvikling af ikke betydeligt omfang” skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og dette barns forudsætninger for at udvikle sig eller bevare sine færdigheder. Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok, og der kan ikke stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en grad, så barnet ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte.”
Stærkere kan det ikke siges. Vurderingen af barnets udviklingsmuligheder er en helt konkret og individuel vurdering, som alene bygger på en vurdering af og viden om det enkelte barn. Og så er det en helt afgørende og vigtig pointe i Ankestyrelsens definition, at der ikke alene lægges vægt på progression – men også på fastholdelse og vedligeholdelse af eksisterende færdigheder.
Kritik af sagsbehandlingen
Udover at kritisere kommunen for afgørelsen i sagen, så kritiserer Ankestyrelsen også kommunens sagsbehandling. Kommunen kritiseres for ikke at have foretaget en ordentlig partshøring, som Ankestyrelsen kalder ”en væsentlig fejl”. Ankestyrelsen skriver bl.a.:
”Kommunen burde derfor også have partshørt dig om de øvrige faktiske oplysninger, som kommunen ville lægge til grund for afgørelsen. Dette gælder eksempelvis oplysningen om svangerskab og fødsel, oplysninger om svigtende arbejdsmuligheder, oplysninger om [barnets navn] behandlingsbehov, oplysninger om udgifter i forbindelse med samvær og oplysninger om institutionsudgifter for søskende”.
- Der er først og fremmest grund til at lykønske de forældre, som er stået frem og har kæmpet den her sag. Og dernæst er det en utrolig lettelse, at Ankestyrelsen har truffet en så klar afgørelse. Alt andet havde været ubærligt. Jeg forventer, at afgørelsen betyder, at Aarhus Kommune af egen drift genoptager alle sager om forældrebetaling – ikke kun de ankede sager. Og så må de genvurdere sagerne i lyset af Ankestyrelsens klare beskrivelse af, hvordan begrebet ”en udvikling af ikke betydeligt omfang” skal forstås, siger Spastikerforeningens direktør Mogens Wiederholt i en kommentar til afgørelsen.
