Det er blevet lidt lettere at komme ind på boligmarkedet som parcelhusejer. I 91 ud af 98 kommuner er kravet til hvor meget en familie med to voksne og to børn skal have i indtægt for at købe et gennemsnitshus på 140 kvadratmeter faldet over det seneste år. Det viser en stor opgørelse fra Realkredit Danmark.
”Efter nogle år med ’modvind på cykelstien’ til boligmarkedet fra rentestigninger og store udsving i energipriserne, er modvinden nu ved at løje af,” siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig, der står bag opgørelsen.
Renterne ser ud til at have toppet - og endda faldet en smule over det seneste års tid - og der er også kommet mere ro på energipriser og inflation, fortæller han.
Især renten og boligpriserne vejer tungt, men også udsving i kommuneskatter og priser på daginstitutioner kan spille en vigtig rolle for familiens samlede økonomi.
1,7 mio. kr. forskel i indtægt
I ejendomsmæglerkæden Home hæfter man sig ved den store forskel mellem den ’dyreste’ og ’billigste’ kommune.
”Der er næsten 1,7 mio. kr. i forskel på tværs af landet mellem, hvor der skal tjenes mest og mindst for at købe hus – det er voldsomme forskelle,” siger Henrik Hauthorn Jensen, boligmarkedsanalytiker i Home, som har set nærmere på analysen.
I toppen ligger Frederiksberg, hvor der kræves hele 2,36 mio. kr. i årlig indtægt, trods et fald i indkomstbehovet på ca. 96.000 kr. det seneste år.
Lettest er det at få foden indenfor på boligmarkedet i Vesthimmerlands kommune, hvor der skal tjenes ca. 692.000 kr. om året for at købe hus. Et fald på næsten 26.000 kr. i årlig indtægt.
Aarhus, Odense og Aalborg langt ned på listen
Det er især i Østdanmark, at et huskøb kræver høj indkomst. Først på en 26. plads dukker en kommune vest for Storebælt op – Aarhus, hvor familien skal tjene ca. 940.000 kr. om året for at købe hus på 140 kvadratmeter – dog ca. 8.600 kr. mindre end for et år siden. Odense er nede på 36. pladsen med 838.000 kr., og Aalborg nr. 38 med en indkomst på 829.000 kr. om året.
Indkomstbehovet skal selvfølgelig tages med et gran salt, for beregningerne er jo foretaget ud fra en masse forudsætninger, påpeger Home.
”Måske ser din økonomi helt anderledes ud end for modelfamilien i analysen, så det er en god idé at få din bankrådgivers hjælp til at lægge et budget, så du ved, hvad du kan købe bolig for,” lyder det fra Henrik Hauthorn Jensen.
Artiklen fortsætter under tabellen.
Tabel: home A/S, tal fra Realkredit Danmark
Hvad trækker op og ned?
På den ene side trækker lidt lavere boligskatter, som følge af boligskattereformen, og den lavere rente i retning af et mindre krav til indkomsten – vi er gået fra et fastforrentet 5 %-lån til et fastforrentet 4 %-lån.
I modsat retning trækker, at flertallet af kommuner har oplevet stigende boligpriser over det seneste års tid, og det hæver finansieringsudgifterne. Ellers har der ikke været de store udsving på de andre poster i budgettet over det seneste års tid.
Lønudviklingen det seneste år øger familiernes mulighed for at købe hus.
Vores lønindkomster har nemlig været pænt stigende det seneste års tid. De fleste prognoser peger på, at lønvæksten i 2024 ender på i omegnen af 5%-5,5%.
Ved en lønvækst på 5 procent, så viser det sig, at det faktisk er blevet lettere at komme ind på boligmarkedet i hele 91 ud af 98 kommuner.
Kilde: Realkredit Danmark
Forudsætninger for beregningen
’Model-familien’ består af to børn, har en bil og en mindre opsparing med i bagagen til at kunne lægge de første 5 procent af husets værdi til udbetalingen.
Realkreditlånet er et fastforrentet 30-årigt 4 procent lån med afdrag.
Et fastforrentet lån med afdrag er det, der i udgangspunktet lægger til grund for kreditvurderingen ved køb af bolig.
