Det er ikke så mærkeligt, at der er forvirring omkring den indefrosne boligskat – det fyger rundt med nye ejendomsvurderinger – en foreløbig for 2024, som afløses af en endelig i 2025, nye 2020-vurderinger, som følges op af mulig tilbagebetaling af ejendomsskatter for 2011 til 2020.
Heldigvis er der mennesker, der bruger deres liv på at have styr på den slags ting, så vi almindelige dødelige kan få hjælp til at finde ud af, hvad der er op og ned i skattejunglen.
Og et af de mennesker er skatteekspert Søren Bech fra PwC.
Her giver han et kort generelt overblik over de indefrosne stigende boligskatter, som dog ikke er udtømmende. For eksempel omtales ejendomsskat, som pensionister m.v. har mulighed for at indefryse, ikke.
"Vi møder mange klienter, som er i tvivl om, hvor meget der er indefrosset i boligskatter, hvor de kan se det, hvad det koster i renter at indefryse boligskatterne, om de kan indfri indefrysningen, og om det er en god idé," siger Søren Bech, der er skatteekspert hos PwC.
Ejendomsskatterne til og med 2023
Til og med 2023 er stigningen i grundskylden automatisk indefrosset hos kommunerne. Denne indefrysning er rentefri, så gælden stiger ikke. Gælden skal indfries ved salg af ejendommen.
Hvis der med de nye 2020-vurderinger sker stigning i grundværdien for 2021, 2022 og 2023, kan der blive tale om betaling af en yderligere grundskyld for 2021, 2022 og 2023. Denne stigning indefryses automatisk.
Typisk vil man i januar 2024 have modtaget en oversigt fra kommunen over, hvor meget der er indefrosset i grundskyld til dato.
Stiger grundværdien for 2021, 2022 og 2023 i 2020-vurderingen i forhold til den tidligere anvendte ved beregning af grundskyld, bliver det indefrosne beløb automatisk større.
Da der ikke er rente på indefrysningslånet hos kommunerne, taler det for, at det først indfries til kommunen i forbindelse med salg af ejendommen.
Ejendomsskatter fra og med 2024
Fra 2024 er indefrysningen af stigende boligskatter overgået til staten. Det gælder både stigningen i ejendomsværdiskat og grundskyld. Man kan se, hvor meget der er indefrosset hos Skattestyrelsen, ved at gå ind på skat.dk og hente sin forskudsopgørelse for 2024 efter nedenstående vejledning:
Find "Eksisterende ejendomme og grunde" på din forskudsopgørelse eller vælg rubrik 651.
Klik på pilen ud for din adresse (her kan du også se det anslåede indefrysningsbeløb).
Klik derefter på "Vælg eller fravælg indefrysningslån" ud for "Boligskattelån".
Scroll ned til "Ønskes indefrysningslån til betaling af" og markér "Ja" eller "Nej".
Hvis du i forvejen er tilmeldt indefrysning, fortsætter det automatisk, medmindre du framelder dig. Hvis du vil indfri hele eller dele af lånet, kan du herefter gøre det på TastSelv på skat.dk. Der kan du også følge med i, hvor meget du har lånt og tilbagebetalt mv.
Vær opmærksom på, at hvis I er flere ejere, skal I hver især til- eller framelde jer ordningen. Det, der står under indefrysningen på din egen forskudsopgørelse, er kun din egen andel.
Fra og med 2024 bliver lån til staten forrentet med 3,57%, som dog nedsættes med 25%, så renten reelt bliver på 2,68%. Dette skyldes formentlig, at renten på lånet ikke kan trækkes fra i skat.
Hvis man ikke ønsker at fortsætte med indefrysning af grundskylden, kan man framelde den på sin forskudsopgørelse for 2024. Hvis man indfrier lånet inden årets udgang, kommer der ikke renter på.
Skal lånet til staten indfris?
Om man skal indfri lånet, eller om det skal betales ved salg af ejendommen, må den enkelte vurdere. Da renten på lånet ikke kan trækkes fra i skat, svarer det for de fleste med en "negativ nettokapitalindkomst" - typisk fordi renteudgifterne er større end renteindtægter mv. - til en rente på ca. 4% før skat, som kan sammenlignes med afkast på fx investeringer og renter på bankindestående.
Forskellige økonomer har lavet beregninger på, hvad gælden kan stige til over en årrække med rente-på-rente-effekten mv., og beløbet kan blive rimeligt højt.
Om indefrysningslånet skal indfris, eller først når ejendommen sælges, er op til den enkelte. Er der plads i økonomien, vil man måske hellere bruge pengene løbende på andre ting som forbrug, rejser eller fx gaver til børn.
Søren Bech slutter af med at sige:
”Vi oplever, at det er meget individuelt for den enkelte, hvad der prioriteres, fx større rådighedsbeløb nu og betaling senere. Det er meget afgørende, hvor man er i sit ”liv”. Er man yngre og har plads i økonomien, taler det for ikke at indfryse stigningen i boligskatterne, men er man ældre, så er der flere som overvejer det. Men som sagt, at det er meget individuelt, hvad der vælges,” fortæller Søren Bech og afslutter:
“Men en ting er sikkert, uanset hvad man vælger, så er det godt at have styr på, hvad man skylder, så der løbende kan træffes et valg. Min anbefaling er derfor, at man hvert år i fx i november eller december, når man alligevel skal se på om forskudsregistreringen for næste år skal ændres, går ind på Skat.dk og ser på, hvad man skylder staten. Hvis man vil indfri lånet og slippe for årets rente, skal lånet indfris inden årets udgang. Når lånet er indfriet, kan du ikke fortryde og få pengene tilbage.”
