I 2022 var mænds pensionsformuer i gennemsnit 19 procent højere end kvinders. Og uligheden bliver forstærket af flere forhold:
Kvinder lever i gennemsnit 3,5-4 år længere end mænd, så deres pensioner skal række til flere leveår. Og da pensioner i Danmark siden 2007 anses som særeje, bliver de i udgangspunktet ikke længere delt i tilfælde af skilsmisse.
Derfor vil kvinder typisk også miste en større del af parrets samlede pensionsopsparing, hvis de er blandt de 41 procent af alle par, der bliver skilt.
Men hvor stor uligheden mellem fars og mors pensionsformuer er, afhænger i høj grad af, hvor mange børn man har. Størst er pensionsformuerne for dem med to børn, men har man tre eller flere børn, kan det ses på forældrenes pensionsformuer - og særlig hårdt går det ud over moderens pension.
Forskere ved ROCKWOOL Fonden, Københavns Universitet og Stockholm Universitet har kortlagt størrelsen af og årsagerne til uligheden mellem mænds og kvinders pension i Danmark. På baggrund af data fra Danmark Statistik fra 2020, som rummer hele befolkningen, har forskerne set på kønsforskelle i danskernes pensionsformuer på tværs af alder, uddannelse, familieformer og ansættelsesforhold, (fx offentlig ansættelse vs. privatansatte).
”Pensionsformuen udgør for de fleste af os vores største personlige opsparing. Andre typer opsparing som fx friværdi i boligen er som oftest noget, vi deler ligeligt mellem os, men pensioner regnes for personlig formue, medmindre et par får lavet en ægtepagt, der fastslår, at pensionerne skal deles. Og her er der store uligheder på spil, så vi ønsker at kortlægge, for hvem uligheden er størst, og om hvilke mekanismer, der er med til at skabe denne markante kønsuligheden i pension,” fortæller forskningsprofessor ved ROCKWOOL Fonden Peter Fallesen.
Kvinder med to børn har 20 procent lavere pension
Forskernes analyse viser. at konsekvenserne af at få børn er forskellige for mødre og fædre. Folk med to børn har samlet set den største formue – muligvis fordi det er udbredt mellem mænd og kvinder med lange videregående uddannelser (og relativt høje lønninger) netop at få to børn.
Men forskellen i pensionsformuen vokser med antallet af børn: Hvor kvinder mellem 40-59 år uden børn ”kun” har 7 procent lavere pension end mænd uden børn, så har mødre med to børn 19 procent lavere pension end fædre og hele 40 procent lavere, hvis man har fire eller flere børn.
Ligesom forskellen på mænd og kvinders løn i høj grad kan tilskrives, at kvinder kommer bagud lønmæssigt, efter parret får børn, så ser vi også her, at børnene har stor betydning for forskellen i parrets pensionsformuer. Og det er jo vigtigt at være bevidst om – både privatøkonomisk i den måde man som familie indretter sig på, og hvis man som lovgiver ønsker at fremme større økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder,” siger Peter Fallesen.
Typen af pension og risikovillighed har stor betydning for formuen
Tidligere forskningsstudier har peget på, at årsagen til kvinders lavere løn blandt andet skyldes, at kvinder er mere tilbøjelige til at rykke til et job i det offentlige, efter de får børn. Her er lønnen ofte lavere, mens den overenskomstmæssige procentsats af lønnen, som indbetales på pensionskontoen, til gengæld ofte er højere, hvilket formentlig udligner lidt af kønsforskellen.
En del af forskellen mellem mænd og kvinders pensionsformuer skyldes dog også typen af pension– om det er en arbejdsmarkedspension eller en privat pension man indbetaler til" og om pengene opspares som arbejdsmarkedets tillægspension (ATP), livrente (også kaldet livslang pension), ratepension, kapitalpension eller aldersopsparing.
58% af danske lønmodtageres samlede indbetalinger sker til arbejdsmarkedspensioner, mens kun 26 procent går ind på private pensionsordninger (tal fra 2020).
Arbejdsmarkedspensionerne er i høj grad bestemt af lønmodtagerens overenskomst eller firmaaftale, og her har den enkelte ofte begrænset indflydelse på, hvordan pengene investeres. Også det har en kønsmæssig slagside, da næsten hver anden kvinde er ansat i det offentlige mod kun hver femte mand. Udover lavere lønninger er pensionsordningerne i det offentlige ofte også overenskomstbestemt, hvilket påvirker, hvordan kvindernes pensioner er investeret og hvor højt et afkast, pensionspengene kan give.
”Selvom mange kvinder i dag får længere uddannelser end mænd, ser vi stadig en markant kønsforskel i indkomst, efter kvinderne får børn, dels fordi mødre - modsat fædre - er mere tilbøjelige til at skifte til det offentlige, gå på deltid og takke nej til lederstillinger end kvinder uden børn. Men også fordi kvinderne ikke kan eller ikke vælger at investere deres pension på en måde, hvor der er større risiko for tab men også højere chance for et højt afkast,” fortæller Peter Fallesen.
Forskellen mellem mænd og kvinders pensioner vokser med antallet af børn. Mødre med to børn har fx 19 procent lavere pension end fædre med to børn, men hele 40 procent lavere pensionsformue, hvis kvinden har fire eller flere børn. (ROCKWOOL Fondens egne beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik)
Årsager til, at mænds pensionsformuer i gennemsnit er 19 procent er højere end kvinders
Pensionen udgør en procentdel af lønnen og kvinders lønninger er 12 procent lavere end mænds (2022) og hele 22,7 procent lavere, når man medregner, at kvinder i højere grad end mænd arbejder på deltid
Kvinder lever i gennemsnit 3,5-4 år længere end mænd, så pensionspengene skal række længere
Pensionsformuer anses siden 2007 som særeje og skal derfor – modsat fx friværdi i boligen – i udgangspunktet ikke deles i tilfælde af skilsmisse. Kvinden får dermed ikke gavn af, at hendes mand har en større pensionsopsparing, som hun kunne have haft, hvis parret var forblevet sammen.
Flere kvinder end mænd er ansat i det offentlige. Næsten hver anden kvinde er ansat i det offentlige mod kun hver femte mand. Udover lavere lønninger i det offentlige (dog ofte med højere arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag), er pensioner i det offentlige også i højere grad overenskomstbestemt, hvilket kan påvirke investeringsform og -risiko.
Kvinder er i gennemsnit mindre interesserede i pensionstyper og -afkast og også mindre tilbøjelige til at investere deres pensionsopsparing på en måde, som kan give højt afkast men også medfører høj risiko for tab. Kvinder ender i gennemsnit med en mere sikker pensionsopsparing end mænd - men også dårligere forrentet og derfor en mindre formue.
kilde: "Ulighed i pensioner i Danmark på tværs af køn", Samfundsøkonomen 2024 Nr.3
