Kommuner sender for få opgaver i konkurrence

Danske kommuner tøver stadig med at lade private virksomheder byde på offentlige opgaver. Det har DI beregnet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at kommunerne i 2016 samlet set har konkurrenceudsat 26,9 pct. af egnede opgaver - det er en mindre stigning på 0,4 procentpoint sammenlignet med året før. Her skabte kommunerne konkurrence om 26,5 pct. af de egnede opgaver for udbud.

Dermed fortsætter tendensen siden 2007, hvor der år for år kun er sket en gradvis stigning i kommunernes konkurrenceudsættelse. Det er langt fra godt nok. Der er behov for større ambitioner for at skabe konkurrence om kommunale opgaver, så den offentlige service bliver fornyet og kvalitetssikret.

I DI har vi et klart mål om, at 45 procent af de egnede opgaver i den offentlige sektor skal testes på det private marked. Det har vi, fordi der er et marked for en stor del af de opgaver, som den offentlige sektor løser. Private leverandører står klar med nye løsninger, der kan sikre høj kvalitet i de kommunale serviceydelser til en konkurrencedygtig pris. Ved at sende opgaver i fri konkurrence, sikres det, at de kommunale opgaver bliver løst bedst og mest effektivt.

Hvis 45 procent af opgaverne blev udsat for konkurrence, vil det være et betydeligt løft i forhold til de knap 27 procent, som konkurrenceudsættes i dag. Men det er muligt. Flere kommuner har allerede tænkt strategisk og styrket samarbejdet med private leverandører, så der er mange gode eksempler og erfaringer at lære af.

Eksempelvis har Slagelse Kommune konkurrenceudsat en stor del af rengøringsopgaverne på både skoler, daginstitutioner og administrationsbygninger. Det har givet kommunen en effektiviseringsgevinst på 4 mio. kroner årligt. Desuden har kommunen i deres udbud lagt stor vægt på kvalitetskriterier som arbejdsmiljø, ledelse, leveringssikkerhed og miljøpåvirkning. Samtidig med effektiviseringerne har kommunen derfor sikret høj kvalitet i rengøringen til gavn for borgere og medarbejdere.

I Holstebro Kommune har man konkurrenceudsat næsten alle opgaver inden for offentlig transport og vedligeholdelse af kommunale veje. Det har ført til et samarbejde med private leverandører, som både har resulteret i effektivisering af driften og en bedre kvalitet i den kommunale service. Der er derfor bred opbakning til konkurrenceudsættelsen af de tekniske opgaver i kommunalbestyrelsen.

Derudover har Jammerbugt Kommune positionen som en af de kommuner, der er bedst til at sende offentlige serviceopgaver i udbud. Det skyldes ikke mindst, at Jammerbugt Kommune har en lang tradition for og gode erfaringer med at samarbejde med private leverandører om velfærdsområder som ældrepleje og sociale botilbud. Senest har kommunen konkurrenceudsat driften af et plejecenter. Desuden har Jammerbugt Kommune, som én af få kommuner, givet de ældre borgere frit valg af leverandør til genoptræning og rehabilitering.

Den langsomme udvikling og det store potentiale for mere konkurrence om kommunale opgaver bekræfter behovet for, at regeringen sætter mål for kommunernes udbud. Derfor er det også positivt, at økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll har bebudet, at regeringen i løbet af 2017/2018 vil lægge sig fast på et konkret mål, så flere opgaver i det offentlige kan blive udsat for konkurrence. I DI forventer vi, at regeringen i deres program for fornyelse af den offentlige sektor fremlægger ambitiøse måltal for kommunernes udbud - konkurrence er en af drivkræfterne i udviklingen af den offentlige sektor.

Kommunerne behøver dog ikke vente på regeringens måltal. Det er afgørende, at de allerede nu kommer i gang med at sende flere opgaver i fri konkurrence, så det bliver testet, om de kommunale serviceopgaver kan løses bedre og billigere. Det skylder vi borgerne, så de kan få opfyldt deres berettigede forventning om at få mest og bedst mulig service for deres skattekroner.