10 forbund i ny aktion for dagpengene

02/10/2012 12:24

Administrator

10 fagforbund i den offentlige sektor går nu sammen for at sikre en ny dagpengeløsning. Under sloganet ”Vi tror på en bedre løsning” vil de ti forbund med blandt andet annoncer og nye initiativer forsøge at få landets politikere i tale, så der kommer en ny og bedre dagpengeløsning, der kan sikre de op mod 20.000 mennesker, der fra nytår risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I de seneste to år er den offentlige sektor skåret ned med mere end 30.000 medarbejdere.

Langtidsledighed og dimittendledighed er blevet et udbredt fænomen blandt offentligt ansatte. Og der vil om et år eller halvandet følge en ny pukkel af offentligt ansatte, der vil miste forsørgelsesgrundlaget, hvis ikke dagpengereglerne ændres i tide.

I et åbent brev i dag til politikerne foreslår de ti organisationer følgende:

- Jobrotation med fuld genoptjening til dagpenge.

- Perioder med aktivering skal kunne bruges til at undgå at klippe i dagpengeperioden.

- Genoptjeningskravet mindskes fra 52 til 26 uger.

- Ansatte i tilskudsjob skal optjene dagpengeret.

- Folk der falder ud af dagpengesystemet sikres et forsørgelsesgrundlag.

- Flere vækstinitiativer som virker her og nu.

- En midlertidig forhøjelse af det kommunale anlægsloft.

I dag kl. 12.45 er de 179 MF´ere også inviteret til ”festmiddag” på Christiansborg Slotsplads efter statsministerens åbningstale. De faglige organisationer vil gerne i dialog med politikerne.

De ti offentlige forbund er FOA, Dansk Sygeplejeråd, Danmarks Lærerforening, HK/Kommunal, BUPL, Socialpædagogernes Landsforbund, Dansk Magisterforening, Dansk Socialrådgiverforening, Uddannelsesforbundet og Frie Skolers Lærerforening.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.