3 bøger til en regnfuld sommerferie

01/07/2019 15:18

Kender du det? Du har bedt om tre ugers sommerferie. Din plan er at bruge det meste af ferien i haven, på stranden og i resten af det danske sommerland.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Som ferien nærmer sig, begynder der imidlertid at trække mørke skyer ind over sommerlandet, og da du endelig kan gå på ferie, er Danmark ramt af et langvarigt regnvejr, der ser ud til at strække sig over de næste tre uger – altså hele din ferie. 

Nu er gode råd dyre. Hverken stranden eller haven er særlig indbydende midt i al regnvejret, og et Tour de France-maraton på sofaen virker heller ikke tillokkende. Så hvad nu?

Du kunne selvfølgelig finde en god e-bog eller lydbog frem. Men hvilken skal du vælge? Udvalget af bøger er enormt, og har du tilmeldt dig en streamingtjeneste som Bookmate, har du flere hundredetusinde titler at vælge imellem. Så hvilken bog vælger du?

Det kommer vi med tre gode bud på her. De tre bøger har stort set kun én ting til fælles – de har alle noget med regnvejr at gøre.

”Når det regner på præsten” af Kirsten Holst

En regnfuld sommer kan altid reddes med en god krimi. Og det er lige præcis, hvad ”Når det regner på præsten” er. I Kirsten Holsts krimi fra 1983 følger vi det faste makkerpar Høyer og Therkelsen, som nok engang har fået til opgave at efterforske en kriminalsag. En ung kvinde er på bestialsk vis blevet voldtaget og myrdet, og Høyer og Therkelsen sætter derfor alt ind for at finde frem til morderen. Det varer dog ikke længe, før sagen tager en drejning, da byens præst allerede den følgende dag findes myrdet på byens kirkegård. Umiddelbart ser der ikke ud til at være nogen sammenhæng mellem mordene… men det er der måske alligevel?

”Når det regner på præsten” er femte bog i serien om Høyer og Therkelsen. Serien består af 11 bøger i alt, og hvis du vil læse dem i rækkefølge, kan du i stedet starte med ”De unge, de rige og de smukke”, som er første bog i serien.

”Bryd op før regnen kommer” af Alexandra Fuller

Lad det være sagt med det samme. ”Bryd op før regnen kommer” er ikke nogen dans på roser, og leder du efter opmuntring midt i regnvejret, er denne bog nok ikke det rette valg. I sin erindringsbog fra 2015 beskriver Alexandra Fuller, hvordan hun og hendes ægtemand Charlie Ross forlader USA til fordel for Zambia, hvor Charlie arrangerer kano- og raftingture på floderne.

Rejsen bliver starten på et fejlet ægteskab, og undervejs skildrer Fuller ægteskabet på en nærmest brutal ærlig vis. Vi inddrages både i kærligheden, men i langt højere grad i både familien og ægteskabets tab.

Bogen er på én og samme tid en fantastisk fortælling om Afrika – og en melankolsk fortælling om et ægteskab, der forliste. The Washington Post Magazine skrev i sin anmeldelse af bogen, at ”Alexandra Fuller har skrevet en skilsmissebiografi for folk, der måske ikke bryder sig om skilsmissebiografier”.

”The Art of Racing in the Rain” af Gareth Stein

I ”The Art of Racing in the Rain” følger vi hunden Enzo, der bor hos den talentfulde racerkører Denny Swift. Enzo er meget optaget af racerløb, og ser kontant TV og lytter til Denny for at lære mere. Men samtidig er Enzo også en filosofisk tænkende hund. Han kan derfor relatere meget fra racerbanen til selve livet – blandt andet, at det ikke altid blot gælder om at køre stærkt.

På sit dødsleje tænker Enzo tilbage på et liv, hvor han har oplevet både op- og nedture i selskab med familien Swift. Dennys mange ofre for at blive en bedre racerkører. Dennys hustru Eve, som dør af kræft, og Dennys efterfølgende kamp mod Eves familie om forældremyndigheden over deres datter Zoë. Mange oplevelser, der tilsammen har givet Enzo et værdifuld indblik i, hvordan det er at være menneske. Og da Enzo er overbevist om, at han bliver reinkarneret som menneske, kan han ikke vente med at komme i gang med sit nye liv og alle de ting, han har lært.

”The Art of Racing in the Rain” er en smuk fortælling, der lærer os, at livet byder på både sol og regn, og at vi derfor må lære kunsten ”at ræse, når det regner.”

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.