De kommende år bliver det danske sundhedsområde mere og mere udfordret. Kommunernes Landsforening spår, at der allerede om fem år vil mangle op mod 15.000 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Det vil særligt ramme ældreområdet, for vi ved blandt andet, at der vil være langt flere ældre over 80 i de kommende år.
Samtidig viser tal fra Nationalt Videnscenter for Demens, at vi kommer til at opleve en eksponentiel udvikling af danskere ramt af demens. Tallene taler deres tydelige sprog: Regnestykket går ikke op, når der ikke er hænder nok.
Det betyder, at vi som samfund må investere i smartere og mere automatiserede løsninger for at imødekomme det stigende behov og løse fremtidens udfordringer.
IT-virksomheder vil løse fremtidens udfordringer
Konica Minolta er en af de it-virksomheder, som arbejder med at skabe løsninger, der kan få velfærdsstaten til at køre endnu længere på literen.
Et af de nyeste tiltag hedder MOBOTIX T26 og er et system til adgangskontrol med RFID, koder, ansigtsgenkendelse og en elektronisk dørlås. Systemet skal minimere antallet af timer, plejepersonalet bruger på mandsopdækning og give mere tid til kerneopgaver og omsorg.
“Det er softwaren bag, der gør låsen rigtig smart, for den kan styre, hvem der har adgang til beboerens bolig. På den måde kan softwaren i låsen holde uønskede ude og for eksempel automatisk give plejepersonalet og pårørende adgang til beboeren,” fortæller Henrik Pedersen, der er teknisk ansvarlig for MOBOTIX hos Konica Minolta i Danmark og Sverige, og fortsætter: “Serveren har adgang til alle institutionens elektroniske låse, og når kameraet får øje på fx en social- og sundhedsassistent, der skal ind til sin borger, ja, så genkender softwaren personen og sender en besked til dørstationen, der så låser døren op.”
Mere privatliv til beboerne
Selvom den elektroniske dørlås lægger op til at gøre livet nemmere for plejepersonalet, så er idéen bag systemet også, at det skal være en service for borgere, der ikke længere kan passe på sig selv. For det er dem, det hele handler om, forklarer Henrik Pedersen fra Konica Minolta:
“Det er vigtigt, at de teknologiske løsninger ikke kun tager udgangspunkt i at spare penge og gøre hverdagen nemmere for plejepersonalet. Vores løsninger skal give mening for beboerne. Derfor tager dørstationen også udgangspunkt i et behov for mere privatliv og sikkerhed for borgeren, for det er jo også deres liv, det i sidste ende handler om.”
Et af de mere alvorlige problemer er, at beboere kan være udadreagerende og voldelige over for hinanden, når de besøger hinandens værelser. På plejehjemmene står beboernes døre tit ulåste hen, fordi det kræver meget tid for personalet at låse dørene (som altid kan åbnes indefra). Resultatet er, at andre beboerne kan gå ind i de andres lejligheder. Og det problem skulle låsesystemet gerne kunne minimere, forklarer Henrik Pedersen:
“Vi kan jo ikke fjerne konflikterne på disse institutioner, men vi kan sørge for, at den enkelte beboer kun har besøg af dem, som han/hun ønsker, og når han/hun ønsker det. Det giver altså en helt anden ro og tryghed.”
Fremtiden byder på meget mere sikkerhed
I fremtiden er det meningen, at løsningen i endnu højere grad kan passe på borgerne. Konica Minolta regner med at kunne udvide softwaren med flere sensorer, så kommunerne i endnu højere grad kan passe på de svageste borgere.
“Der er et ubegrænset antal muligheder, når vi begynder at snakke velfærdsteknologi. I den nærmeste fremtid kommer vi til at se løsninger, der kan opfange, om borgeren har det godt, fx med sensorer, der kan registrere, hvis borgeren falder og ligger på gulvet,” forklarer Henrik Pedersen.
I øjeblikket testes MOBOTIX T26 på forskellige bosteder i Danmark. Softwaren udvikles af Konica Minolta og deres nyligt opkøbte søsterfirma Nextagenda.
Ansigtsgenkendelsen vil vise sig at være en god forretning for kommunekassen, mener Henrik Pedersen. Han regner med, at et plejehjem kan have tjent pengene hjem flere gange allerede efter et år:
“På et af de plejehjem, hvor systemet bliver testet, løb lønudgifterne til mandsopdækningen sidste år op i flere millioner kroner. Så der er penge at spare, hvis man overlader noget af mandsopdækningen til de teknologiske løsninger.”
