Landets vuggestuer og børnehaver ligger milevidt fra at opfylde det kommende krav om minimumsnormeringer, hvor en voksen højst skal stå med 3 vuggestuebørn eller 6 børnehavebørn, viser en ny undersøgelse, som Bureau 2000 har gennemført for FOA.
I omkring halvdelen af institutionerne opfylder man i højst en time eller på intet tidspunkt af dagen kravet. I stedet står de voksne i gennemsnit alene med næsten 5 vuggestuebørn eller godt 9 børnehavebørn, og i de tidlige eftermiddagstimer er det særligt grelt. Her når de op på mere end 7 og 13 børn i de to aldersgrupper.
Undersøgelsen får formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen til at rette en stærk appel til de Christiansborgpolitikere, der endnu mangler at forhandle loven om minimumsnormeringer endeligt på plads.
”Kommunerne skal forpligtes til at prioritere de mindste børn først, så lovkravet om antal børn per voksen først opfyldes i vuggestuegrupperne. Manglen på voksenkontakt er kritisk for alle børn, men de mindste børn og socialt udsatte børn er mest afhængige af den, for at trives og danne gode relationer,” siger Kim Henriksen.
Et af de stridsmål, der skal afklares ved forhandlingerne, er, om minimumsnormeringerne skal gælde helt ned i den enkelte institution eller om det er tilstrækkeligt, hvis en kommune på tværs af vuggestuer og børnehaver inden for kommunegrænsen lever op til lovkravet. Og hertil lyder den anden appel fra Kim Henriksen:
”Med så ringe normeringer, som der er i praksis i dag, bliver vi nødt til at sikre, at alle børn bliver omfattet af minimumsnormeringerne. Det betyder også, at loven skal indføres på institutionsniveau.”
For at sikre, at udviklingen i støtte til børn med særlige behov ikke sideløbende bliver et spareemne for kommunerne, bør der stilles krav om, at kommunerne hvert år indberetter data for, hvor mange støttetimer og ansatte i sociale normeringer, kommunen har.
Ud over at give en opgørelse over de aktuelle normeringer i daginstitutionerne viser den netop offentliggjorte rapport ”Daginstitutionernes hverdag 2020” omfanget af både planlagt og ikke-planlagt alenearbejde, ligesom den viser, at en stigende andel af det pædagogiske personale ikke oplever at kunne give børnene den nødvendige omsorg.
Helt konkret oplever 63 procent af medarbejderne dagligt eller flere gange om ugen ikke at kunne yde tilstrækkelig omsorg. I 2010 og 2019 var tallet 53 procent.
”Det er jo stærkt bekymrende og understreger behovet for minimumsnormeringer, og jeg håber inderligt, at det tal vil se anderledes ud om bare et år, når vi har fået mere pædagogisk personale ud på de enkelte stuer,” siger Kim Henriksen.
