Det fremgår af en ny undersøgelse fra KREVI.
Lærernes sygefravær og undervisningstid, skole- og klassestørrelsen og antallet af undervisningstimer er blandt de forhold, som er afgørende for, hvor meget det koster at undervise den enkelte skoleelev. Nu har KREVI undersøgt, hvad disse forhold betyder for elevernes faglige resultater.
”Når kommunerne overvejer at øge den andel af lærernes arbejdstid, hvor de underviser, er det ofte begrundet i et ønske om at spare penge, fordi mere undervisning pr. lærer er lig med færre lærere. Derfor er det rigtig interessant, at der også er faglige gevinster forbundet med at lade lærerne undervise en større del af arbejdstiden,” siger KREVIs direktør, Torben Buse, som dog påpeger, at der er tale om en beskeden effekt.
For ét af de undersøgte forhold er der et modsætningsforhold mellem økonomiske og faglige hensyn. Elever på skoler med store klasser klarer sig alt andet lige dårligere rent fagligt end elever på skoler med en lav klassekvotient. Forskellen er dog lille.
Analysen viser også, at der er forhold helt uden signifikant betydning for skolernes faglige resultater. Fx antal timer på skoleskemaet, antal elever pr. lærer og skolernes størrelse.
”Det mest overraskende er måske, hvor lidt betydning disse forhold har for skolernes faglige resultater, når man samtidig tænker på den økonomiske betydning de har og på, hvor meget de fylder i debatten både lokalt og nationalt. Det peger i retning af, at det nok er noget andet, vi skal fokusere på, når vi diskuterer kvalitet – først og fremmest de faglige metoder og kompetencer i klasseværelset,” siger direktør Torben Buse.
Læs rapporten ”Økonomi og faglig kvalitet i folkeskolen – hinandens modsætninger?”
