SFI har interviewet 3000 25-årige om deres oplevelser med mishandling i barndommen. Resultatet er blevet sammenholdt med registerdata fra perioden 1994 til 2006, som bl.a. viser de registrerede mishandlingssager hos kommuner og på hospitaler, og suppleret med en stikprøve på 900 kommunale børnesager. Konklusionen er, at mange tilfælde af børnemishandling foregår i det skjulte og aldrig bliver registreret af myndighederne, så barnet kan få hjælp.
Stort mørketal
Rapporten viser, at 5,6 % af en årgang børn bliver fysisk mishandlet af deres forældre. Under hver femte af dem, eller ca. 1 %, bliver opdaget af kommunen. Og kun 0,12 % - altså ca. en ud af 1000 – bliver opdaget i forbindelse med hospitalsbehandling.
Mishandlingen kan være alt fra spark og slag til kvælertag og brændemærker, og kan være sket enkelte gange eller systematisk over en lang periode.
Rapporten ser også på såkaldt psykologisk mishandling, hvor forældre ydmyger deres børn og fortæller dem, at de er uønskede, uelskede eller værdiløse. Det siger hele 23 % af de interviewede, at de har oplevet. Men kun ca. hver syvende af tilfældene, eller 3,2 %, ender hos kommunen.
Hver syvende interviewede, eller 15 %, fortæller desuden, at de er blevet udsat for vanrøgt i deres barndom. De har fx ikke fået ordentlig mad, fysisk pleje og omsorg. Omkring 3,4 % af en årgang bliver registrerede som vanrøgtede i kommunernes børnesager.
- Undersøgelsen viser, at der er brug for en klarere procedure, når myndighederne får mistanke om, at et barn mishandles, siger seniorforsker Mogens Christoffersen, der står bag rapporten.
Se interview med rapportens forfatter, seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen »
