MED-systemet er betegnelsen for de formelle strukturer, der er etableret omkring medarbejdernes MEDindflydelse og MEDbestemmelse samt arbejdsmiljø i langt størstedelen af de danske kommuner og i alle regionerne. MED-systemets rammer er beskrevet i en rammeaftale, som KL og Regionernes lønnings- og takstnævn har indgået med henholdsvis KTO og Sundhedskartellet. Rammerne udfyldes lokalt.
KREVI har indsamlet data fra over 2.800 MED-repræsentanter (medarbejdere og ledere) i kom-muner og regioner, og svarene viser, at der er meget stor variation i, hvordan MED-systemet er organiseret. Og der er meget stor forskel på, hvor mange ressourcer der bruges på systemet.
”Undersøgelsen peger på, at der ikke er sammenhæng mellem, hvordan MED-systemet er orga-niseret, og hvordan MED-repræsentanterne vurderer MED-udvalgenes indflydelse. Derfor er der umiddelbart ingen grund til at have store – og dyre – MED-systemer med mange niveauer og mange medlemmer i udvalgene,” siger Torben Buse, KREVIs direktør.
”Der er faktisk gode muligheder for at sænke ressourceforbruget, og det kan vel at mærke gøres, uden at sætte medarbejdernes indflydelse over styr – uanset hvor stor organisationen er,” påpeger KREVIs direktør, Torben Buse.
De kommuner, der har det laveste tidsforbrug, bruger 1,7 årsværk pr. 1.000 ansatte på MED-arbejdet. I den modsatte ende af skalaen er der kommuner, som bruger godt og vel 10 årsværk pr. 1.000 ansatte. Det gennemsnitlige tidsforbrug på MED i kommunerne er seks årsværk pr. 1.000 ansatte. Kommunerne bruger i alt 2.000 årsværk om året på MED-systemet.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Du finder ”Analyse af MED-systemet” på www.krevi.dk.
Kontakt: Direktør Torben Buse, 72 26 99 77 – [email protected] eller projektleder, specialkonsulent Hanne Søndergård Pedersen, 72 26 99 85 – [email protected]
