Foto: Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøminister Lea Wermelin: Der skal skub i den cirkulære økonomi

09/12/2020 10:57

Theis

Miljøminister Lea Wermelin sender nu en helt ny handlingsplan for cirkulær økonomi i høring. Med planen sætter regeringen mål om at sikre mindre affald og bedre udnyttelse af vores naturressourcer. Vi laver et vigtigt paradigmeskifte fra affaldspolitik til cirkulær økonomi, understreger miljøministeren.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Vi skal væk fra ”brug og smid væk-samfundet”. Vi skal designe og forbruge smartere. Vi skal genbruge og genanvende langt mere. Det gør miljøminister Lea Wermelin nu helt klart.  Derfor sender hun regeringens ’Handlingsplan for cirkulær økonomi’ i høring. Planen beskriver den danske politik for forebyggelse og håndtering af affald for 2020-2032. Planen indeholder i alt 126 initiativer, der skal omstille Danmark til en cirkulær økonomi.

Cirkulær økonomi handler om at bevare produkter og materialer i kredsløb og udnytte deres værdi så længe som muligt. Hver gang der bliver produceret nyt, medfører det markante CO2-udledninger. Det kræver en masse energi og naturressourcer at producere vores cowboybukser, mælkekartoner og telefoner. Derfor skal vi designe og forbruge smartere, og så lidt som muligt skal ende som affald i en forbrændingsovn.

"I Danmark har vi et par kedelige rekorder. Vi er det land i Europa med mest husholdningslignende affald pr. indbygger – ca. 800 kg om året. Vores forbrug sætter også store aftryk på kloden. Faktisk ville det kræve omkring fire jordkloder, hvis alle skulle leve, som vi gør i Danmark. Det er uholdbart, og vi skal bruge vores naturressourcer smartere og mere ansvarligt, hvis vi vil overlevere en grønnere fremtid til vores børn og børnebørn," siger miljøminister Lea Wermelin.

Mindre affald og mere genanvendelse
Tidligere regeringer har lavet særskilte planer for forebyggelse og håndtering af affald. Med Handlingsplan for cirkulær økonomi sammentænkes indsatserne for den cirkulære værdikæde for første gang – fra design og forbrug til affaldshåndtering. Planen indebærer blandt andet, at regeringen vil give virksomhederne bedre rammer til at satse på bæredygtigt design og cirkulære forretningsmodeller. Staten skal sikre cirkulære indkøb ved for udvalgte produktgrupper at købe ind på baggrund af de laveste totalomkostninger i produktets levetid, og ikke kun indkøbsprisen. Og vi skal alle bidrage til at sortere vores affald, så vi kan genanvende langt mere.

"Vi står midt i en klima- og naturkrise. Her er omstillingen til en cirkulær økonomi helt afgørende. Affald skal først og fremmest undgås, og det, der kan genanvendes, skal ikke gå op i røg. Danmark skal helt i front på den cirkulære dagsorden, og her kan vi alle gøre en forskel. Det offentlige, virksomhederne og hver enkelt af os. Det er målet med handlingsplanen," siger miljøminister Lea Wermelin.

Handlingsplanen er i høring frem til den 9. februar 2021.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.