Allerede mens dronning Margrethes nytårstale var i gang, begyndte politikerne at rose talen på Twitter. Se et udpluk af deres tweets her.
Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative:
"Tak til majestæten for en vigtig og rørende tale. Vi skal sætte pris på vores nærmeste og sende en tanke til dem, der passer på os i aften."
Nicolai Wammen, politisk ordfører Socialdemokratiet:
"Rørende, stærk og personlig tale fra dronning Margrethe. En tale fra hjertet. Danmarks dronning gjorde det smukt."
René Gade, gruppeformand Alternativet:
"Hvor var det befriende at lytte til Dronningen i hendes nytårstale: Empatisk, nysgerrig, elegant og erfaren. Et smukt og samlende budskab for Danmark. Tak."
Søren Pind (V), uddannelsesminister:
"Tak Deres Majestæt. Bare det."
Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem Venstre:
"Så fint med fokus på nødvendigheden af udenlandsk arbejdskraft i dronningens nytårstale - og godt at talen var clipset i hjørnet ;-)"
Magnus Heunicke, folketingsmedlem Socialdemokratiet:
"Det her var en personligt stærk og menneskeligt vedkommende nytårstale af Hendes Majestæt Dronningen. Skal vi ikke aftale at næste år behøver vi ikke høre på de “kongehuseksperter”, der igen i år forudsagde, at hun ville abdicere?"
Mai Mercado (K), socialminister:
"Fantastisk #nytårstale af dronningen. En tale der i høj grad handlede om familien, børnefamilien og de glæder og udfordringer den bringer"
Morten Østergaard, politisk leder De Radikale:
"Tak til Hendes Majestæt for de gode ord om at alle talenter kan bidrage, og at udlændinge fra opvasken i restauranten til laboratorierne på universiteter og virksomheder er et værdifuldt bidrag. Godt nytår!"
Pia Olsen Dyhr, formand for SF:
"Kloge dronning Margrethe understreger behovet for at gøre noget unyttigt - så rigtigt! Livet er ikke kun arbejde, livet skal leves"
Kristian Jensen (V), finansminister:
"Kloge ord fra Dronningen: “Vi har brug for kloge hænder udefra”
/ritzau/