"Genopretningen af dansk økonomi baner vejen for knap 160.000 flere private fuldtidsbeskæftigede frem mod 2020. Det er 10.000 flere end det mål, vi satte os i Vækstplan DK," udtaler økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard.

Regeringen forventer øget vækst og flere private job

Politik

27/03/2015 09:35

Mikkel Sarka

Væksten kommer til at stige til 1,6 procent i år, og også antallet af private job vil stige i de kommende år.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Lidt højere vækst og flere private job.

Sådan lyder regeringens forventning i det såkaldte konvergensprogram, som indeholder flere nøgletal. 

Regeringen opjusterer sit skøn for væksten i år fra 1,4 procent til 1,6 procent, og samtidig forventer man flere private job.

Regeringen har siden december regnet med en vækst på 1,4 procent i 2015. Der er dermed tale om en lille opjustering, som kommer efter, at Nationalbanken tidligere på måneden hævede sin forventning fra en en vækst på 1,7 i BNP til 2,0 procent i år.

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) afspejler fremgangen sig også i antallet af private arbejdspladser.

- Genopretningen af dansk økonomi baner vejen for knap 160.000 flere private fuldtidsbeskæftigede frem mod 2020. Det er 10.000 flere end det mål, vi satte os i Vækstplan DK, siger han.

- Det giver berettiget høj tillid til dansk økonomi til glæde for danskerne og virksomhederne, som nu igen skaber jobs i Danmark.

Der har nu været vækst i dansk økonomi i seks kvartaler i træk, hvor 38.000 flere er kommet i job og færre er ledige.

Høj forbrugertillid, styrket konkurrenceevne og et boligmarked i bedring peger på lysere udsigter for dansk økonomi. De meget lave renter og faldet i olieprisen styrker også væksten i år, fremgår det af konvergensprogrammet.

Det forventes også, at man vil gå fra et skønnet strukturelt underskud på 0,5 pct. af BNP i 2016 til - gradvist frem mod 2020 - at opnå strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter.

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.