Ifølge loven har kommunerne pligt til at fratage borgerne deres sociale ydelser, hvis de uden rimelig grund bliver væk fra samtaler eller møder. Men i loven står der også, at særligt udsatte borgere ikke nødvendigvis skal sanktioneres, hvis de har udover ledighed lider af svær psykisk sygdom, misbrug eller hjemløshed.
Samtidig må kommunen kun straffe udsatte borgere, hvis sanktionen bringer dem tættere på arbejdsmarkedet. Men netop på det punkt overholder Københavns kommune ikke loven, når de sanktionerer de svageste borgere, hvis de f.eks. bliver væk fra et møde på det lokale jobcenter, mener socialrådgiveren Puk Sabber.
-Jeg synes også, at man skal have nogle pligter, når man modtager offentlig forsørgelse. Særligt hvis man er rask og kan arbejde, så skal man deltage. Men hvis man ikke kan deltage, fordi man er for syg, så giver det jo ikke mening, at sanktionere udsatte borgere økonomisk. Og gang på gang får jeg sager i hånden, hvor Københavns kommune ikke laver den individuelle lovmæssige vurdering og argumenterer for, hvorfor en sanktion bringer personen tættere på arbejdsmarkedet, siger Puk Sabber, da TV 2 Lorry møder hende i en kælder på Vesterbro, hvor hun frivilligt hjælper udsatte med at håndtere deres klagesag til Københavns Kommune.
Læs mere om socialkrisen
Vi har skrevet om sygdomsramte og klemte borgere i systemet gennem lang tid.
Læs vores tema om socialkrisen, hvor en lang række artikler er samlet.
Ifølge Københavns Kommunes beskæftigelses- og integrationsforvaltning straffer kommunens sanktionsenhed, K-Kassen, borgerne økonomisk i langt højere grad end andre store byer i landet.
Socialrådgiver: De er for "dygtige"
I København blev 22 % af alle borgere på sociale ydelser sanktioneret i 2017. Til sammenligning blev kun 3 procent af de udsatte straffet økonomisk i henholdsvis Odense, Esbjerg og Aalborg. Mens tallet var 5,5 i Aarhus.
- Det viser jo bare, at K-Kassen er benhårde og de straffer også nogle syge borgere, som ikke burde straffes økonomisk, siger Puk Sabber
Københavns Kommune etablerede i 2010 K-Kassen, som er en underafdeling til kommunens ydelsesservice. Enheden blev specialiseret i at håndtere sanktionssager.
Men ifølge Puk Sabber er K-Kassen blevet en anelse "for dygtig" til at sanktionere borgerne. Og det er samtidig meget svært at få annulleret en tvivlsom sanktion, da K-Kassen kun har en postboksadresse og kun har åbent på telefonen 2 timer dagligt.
- Det er ligesom, hvis du skal have annulleret en P-bøde. Der er bare no mercy. Det er en krig, du skal ind i. Og prøv så at forestil dig, at være en udsat borger, som ikke kan læse og heller ikke kender sine rettigheder. Som ikke har penge på et taletidskort og som ikke har it-kundskaber. Tror du, at de kan klage? Det kan de jo ikke. Og det betyder bare, at man skubber en masse svage mennesker endnu længere ud og længere væk fra arbejdsmarkedet, når man sanktionerer dem økonomisk, fordi de ikke dukker op til et møde på jobcenteret, siger Puk Sabber.
Nyhedsbrev 2
100.000 mennesker læser med hver måned. Skal du være den næste?
Det er gratis
Tal fra Ankestyrelsen fortæller, at de i 2016, efter klager, omgjorde 33 procent af alle sanktionssager i Københavns Kommune. Det vil sige, at Ankestyrelsen enten ændrede en forkert afgørelse eller sendte afgørelsen tilbage til fornyet behandling. I 2017 var tallet 31 procent. Til sammeligning omgjorde Ankestyrelsen 36 procent af sagerne i Odense og Aarhus. I Esbjerg blev 20 procent af sagerne ophævet eller hjemvist og i Aalborg blev hele 78 procent af sagerne omgjort.
Men en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen i 2017 viste, at ud af 17 stikprøve-sanktionssager, havde Københavns Kommune kun fejl i én af sagerne.
Flere vil kopiere København
I 2014 vedtog et bredt flertal i Folketinget en række ændringer af sanktionsreglerne. Blandt andet blev der indført skærpede sanktioner mod jobparate og uddannelsesparate ledige, som gentagne gange har forbrudt sig mod rådighedsforpligtelserne. For eksempel blev det muligt helt at fratage retten til deres ydelse i tre måneder.
Men en analyse fra beskæftigelsesministeriet i 2016 konkluderede, at effekten af at få en sanktion, som reducerer kontanthjælpen, får ikke jobparate kontanthjælpsmodtagere hurtigere i job. Sanktionen har ingen signifikant effekt på den efterfølgende afgang til beskæftigelse.
Alligevel påtænker flere andre kommuner nu, på baggrund af Københavns Kommunes erfaringer, at etablere K-kasser. Heriblandt Gladsaxe Kommune og Frederiksberg
Når kommunen sanktionerer borgere, så er det grundlæggende fordi, de gerne vil hjælpe de her mennesker. Det udtaler beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune Cecilie Lonning-Skovgaard.
Velfærdsstat eller velfærdssamfund
Vi har sat velfærd til debat i en tid, hvor kampen mellem velfærdsstat og velfærdssamfund er blevet afgørende for velfærdsmodellens fremtid.
Følg artikler og indlæg på temasiden her.
- Vi vil gerne have dem i arbejde, vi vil gerne have dem i uddannelse og det kræver jo, at borgerne samarbejder med os. Det kræver at de møder op og deltager i de forskellige tilbud, så vi kan få afprøvet hvad den rigtige vej tilbage til arbejdsmarkedet er for de her borgere, siger hun i et interview med TV 2 Lorry.
Ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmesteren er kommunen godt klar over, at en sanktionering kan have store konsekvenser, men udtaler at det, i nogle tilfælde, vil være et nødvendige skridt for at kunne hjælpes ad med at få borgerne videre.
-Når vi sanktionerer, så er det som en sidste udvej. Vi får rigtig mange i arbejde, der har mange års arbejdsløshed på bagen, mange års misbrug, hjemløshed og andre ting. Og dem kan vi faktisk få i arbejde. Men det kan vi jo kun, hvis vi ser borgerne og de møder op til samtalerne, siger Cecilie Lonning-Skovgaard.
