Allerede ved ankomst til Kosovos hovedstad, Pristina, rammer virkeligheden os. En større demonstration er annonceret i byen. Grænsestridigheder, etniske tilhørsforhold og særligt forholdet til Albanien er årsagen. 20 procent af de godt to millioner indbyggere i Kosovo ønsker, at Albanien og Kosovo bliver ét land. Det handler også om stridighederne mellem Kosovo og Serbien, hvor der er spændinger mellem de ortodokse serbere og de etniske albanere, der bor i Kosovo. De etniske albanere er muslimer og udgør godt 80 procent af befolkningen. Selvom ankomsten fra den lokale rejseleder Albana er varm, mærker man straks de tydelige spændinger og demonstrationer i byen. Selv fra vores hotel kan vi høre protesterne fra demonstranterne.
Erasmus++
Vi er taget på rejse. En rejse med Erasmus++, hvor kultur, natur, samfundsforhold og europæisk kulturudveksling er omdrejningspunktet. Det er initiativet ’Vi Vil Europa’ og Kulturrejser Europa, der i 12 dage tager os til Sydbalkan: først til Kosovo, så Makedonien og endelig Albanien. Landene er centralt placerede i Europa, dog langt fra EU – både i forhold til optagelse og mentalitet. Rejsen giver os indblik i samfundet, hverdagsliv og historier fra både borgere og fra eksperter. Grundlæggende handler det om at blive klogere på vores medeuropæere og finde forskelle og ligheder mellem os. Kosovo er startstedet for vores rejse og derfor omdrejningspunktet for dette indlæg.
En brændende platform
Kosovo er, hvad man kunne kalde en ’brændende platform’. Som Europas yngste land, der blev grundlagt med uafhængighedserklæringen i 2008 fra Serbien, er der 10 år efter stadig spændinger mellem etniske grupper og uenighed om, hvem området - hvor Kosovo ligger - tilhører. Ved en kirke møder vi en ældre herre, der mener, at Kosovo er serbisk. Til en demonstration møder vi mange unge albanere, der mener, at Kosovo skal tilhøre Albanien.
Europabevægelsen Blog
Debattøren er en del af Europabevægelsens panel af bloggere på DenOffentlige. Se andre indlæg her
Her bidrager en række erhvervsfolk- og organisationsfolk, kulturpersonligheder, undervisere og tidligere toppolitikere med interesse for det europæiske samarbejde til at styrke debatten om EU.
Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning
Kombinationen af forskellige etniske grupper og trosretninger gør spørgsmålet mere komplekst. Nye diskussioner om etniske tilhørsforhold og diskussioner om grænser er for nyligt blomstret op og er potentielt sprængfarlige. Dertil kommer, at der er lande, som ikke anerkender Kosovo som land. Det er eksempelvis Serbien og Rusland, men også EU-lande som Spanien, Slovakiet og Rumænien. Kosovo har ifølge de fleste kilder lange udsigter til optagelse i EU, men er officielt blevet godkendt som kandidatland. Landets eneste motorvej er finansieret for EU-midler for at løfte infrastrukturen, og lande som Schweiz, Tyskland og Sverige har investeret penge i udvikling af Kosovo. Netop disse tre lande har også mange migranter, som flygtede fra krigen i 1990’erne. Dog er grænsestridigheder, en svag stat og høj korruption faktorer, som bremser diskussionen om optagelse i Den Europæiske Union. Kosovo er derfor et europæisk paradoks.
Europæisk kultur og mødet mellem mennesker
Trods de mange spændinger har de første dage i Kosovo budt på mange spændende oplevelser. Store dele af landet er præget af arven fra det osmanniske rige med flotte broer og arkitektur fra 1300-tallet samt en spændende madkultur. Vi spiser sammen og lærer hinanden bedre at kende. Vi møder de lokale og hører deres fortællinger og overnatter i Kosovos hovedstad, Pristina.
Journalist Steen Ramsgaard er dansk rejseleder på turen og har dækket konflikten i 1990’erne for både Danmarks Radio og Politiken. Med hans store viden og netværk får vi særarrangementer og mulighed for at møde mange spændende mennesker. Pristina, Kosovos hovedstad, blev genopbygget i en fart efter afslutningen af krigen i 1990erne. Det afspejler sig i manglende byplanlægning og høje betonhuse. Finansieringen af byggerierne er – ifølge flere vi taler med – ofte fra lyssky virksomheder eller fra migranter, der sender penge tilbage til Kosovo. Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange der bor i Pristina og manglen på byplanlægning sætter et tydeligt præg.
Historierne om Kosovos konflikter og skæbner bider sig fast og gør indtryk. Vi får som ’udvekslingsstuderende’ på ’Erasmus++’ det ekstra med uden at sidde på skolebænken. Det er vigtigt, at vi tager ud og møder vores fælles europæiske medborgere. Det kan vi gøre med Erasmus++.
