38 ud af 86 kommuner foreslår besparelser på daginstitutionerne i 2021. Det viser en ny opgørelse, som BUPL har foretaget på baggrund af kommunernes budgetforslag og de budgetter, der allerede er vedtaget.
Spareforslagene går stik imod ønsket fra regeringen, støttepartierne og vælgerne om at investere i flere pædagoger og bedre forhold for børnene i landets daginstitutioner.
”Det er virkelig frustrerende, at kommunerne, trods massivt pres fra forældre og løfte om minimumsnormeringer fra Christiansborg, alligevel vil svinge sparekniven over de mindste børn i vuggestuer og børnehaver,” siger BUPL’s formand, Elisa Rimpler.
Opgørelsen viser, at der er lagt op til alt fra rammebesparelser og flere lukkedage til tidligere overgang fra vuggestue til børnehave. Men også lavere pædagogandel og besparelser på pædagogiske ledere er på tegnebrættet. Alt sammen tiltag, der presser kvaliteten – og dermed børnelivet.
”Vi er lige vidt, når kommunerne tager imod penge fra Christiansborg med den ene hånd og sparer med den anden. Det understreger, hvor meget det haster med at få loven om minimumsnormeringer i hus,” siger Elisa Rimpler.
Hun undrer sig over, at kommunerne, trods det klare politiske signal og folkelige krav om flere pædagoger og højere kvalitet i daginstitutioner, fortsætter med at spare på de mindste børn.
”Kommunerne har fået penge til at dække det stigende børnetal og 500 millioner kroner til flere pædagoger. Alligevel sparede hver fjerde kommune på området i år. Nu lægger de altså op til nye besparelser næste år. Besparelser, der i sidste ende betyder mindre tid til tidlig indsats, forebyggelse, forældresamarbejde og den omsorg og gode pædagogik, der gør forskellen for børnene,” siger Elisa Rimpler.
Der er dog også lyspunkter i opgørelsen. Lidt mere end en håndfuld kommuner har valgt selv at fremrykke indfasningen af minimumsnormeringer. Landets største kommune, København, har tilmed sat mål for en langt højere pædagogandel. Det glæder formanden.
For nylig viste en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) nemlig, at flere end hver tredje medarbejder i vuggestuer og børnehaver ikke har nogen pædagogisk uddannelse. I nogle kommuner er under halvdelen pædagoger. Det går ud over kvaliteten.
Derfor er det også helt afgørende, at der ikke alene kommer bindende mål for normeringerne, men også for højere pædagogandel i loven om minimumsnormeringer, understreger Elisa Rimpler.
“Vi ved fra forskningen, at uddannelsesniveauet har afgørende betydning for den pædagogiske kvalitet. Alle børn har krav på at blive mødt af pædagoger, der har viden om børns udvikling, om lege og hvordan man understøtter børns trivsel og fællesskaber,” slutter hun.
Vil din kommune spare på børneområdet? Se Danmarkskortet her.
