Forebyggelse af rygproblemer kan give øget livskvalitet, højere produktivitet og spare mange sundhedsudgifter – så hvorfor tøver vi?
Mærk lige efter et øjeblik, har du ondt i ryggen i dag? Kig dig omkring i kontoret, er der andre som har ondt i ryggen? Tænkte det nok! Du er ikke alene, for ondt i ryggen er en folkesygdom. Og det er vel bare en naturlig konsekvens af, at vi gik fra bruge al vores tid på at jage og samle føde til at sidde stille, ik? (plus selvfølgelig at den gennemsnitlige levealder er mere end fordoblet siden jager/samler tiden).
Men måske behøver det ikke være sådan.
Nærmest ubrugt evidens i fysisk arbejdsmiljø kan forbedre livskvaliteten og spare samfundet mange penge, men alligevel går det trægt med at komme i gang. Det er der flere grunde til.
Alle har hørt, at forebyggelse er godt, og når der regnes på det indenfor en lang række områder – sundhed, sociale forhold og arbejdsmiljø viser der sig et entydigt billede: Det kan næsten altid betale sig at forebygge fremfor at behandle – især ved nuværende renteniveau! Så hvorfor gør vi det ikke i højere grad?
Derfor glipper forebyggelse:
Hvis vi ikke tænker over tingene, så gør vi, som vi plejer. Det kan godt være produktiviteten stiger, hvis man bruger 2 skærme fremfor 1 (vistnok med ca. 30%), men det skal alligevel installeres og nogen skal beslutte det og det tager bare lang tid. Det sker bare ikke af sig selv.
Succeser som den lange målrettede indsats for at begrænse rygning har medført et meget markant fald i antallet af rygere. Men forebyggelse af kriminalitet, stress eller - som det skal handle om i den her artikel (fysisk) arbejdsmiljø – bliver ofte ’crowdet ud’.
- Kassetænkning og principal agent problemer:
Faste budgetter er en ting som kan spænde ben for en ny og bedre allokering af ressourcer. Der er ofte diskrepans mellem dem, der skal betale for f.eks. nye kontorstole, og dem der får fordelene af investeringen (færre sygedage, bedre produktivitet osv.). Der kan også være policy problemer i og med at dem der står for f.eks. indkøb af kontorstole bliver målt på noget andet, end det der vil være i f.eks. en kommunes langsigtede interesse.
- Der tænkes for kortsigtet:
Effekten af forebyggelse er ofte, at en ulykke ikke indtræffer om x antal år – f.eks. ondt i ryggen eller stress. Men den effekt tilhører måske år 10 i budgettet, og der er ingen steder i regnskabsprogrammet, hvor den effekt kan tilføjes i indeværende budgetår = det er ikke i regnskabet og så tæller det ikke. Hvis det ikke tæller kan det heller ikke prioriteres. Den historie har du sikkert hørt før.
Ofte er dem der træffer beslutningerne ikke klædt ordentlig på til at træffe dem. Hvem skal bibringe beslutningstagerne de rette redskaber?
Viden om at såkaldt ’nudging’ kan have god effekt på en lang række områder vinder frem i øjeblikket. Kort og godt betyder det:
I stedet for at sige til andre mennesker, hvad de skal gøre, så designer du omgivelserne således, at de selv har lyst til at gøre det rigtige.
Eksempler hvor det virker er f.eks. at servere mad på små tallerkener (får folk til at spise mindre) eller putte en ’flue’ i pissoiret (så tisser de mindre ved siden af).
Problemets omfang: Case study kontorstole
Det meste arbejde i dag foregår foran en computer. Og de færreste kan forestille sig hvordan det var før internettets tid. Som en ung fyr sagde til en gammel erhvervsmand: ’Jamen, hvad lavede I egentlig dengang?’
Hårde facts:
Specifikt for det offentlige gælder:
- 79 procent af de ansatte i den offentlige administration beskriver deres arbejde som mest stillesiddende.
- 93 procent angiver, at de har et arbejde, som ikke kræver fysisk anstrengelse.
- 44 procent af de ansatte i administrationen arbejder ved en computer det meste af arbejdstiden.
(kilde VFA 2010)
Det er altså noget, som berører næsten alle.
Det stillesiddende arbejde har flere konsekvenser.
- 60-80% oplever en eller anden form for rygsmerter i løbet af livet
- Personer med rygsmerter har flere sygedage end personer uden sygedage
- Personer med rygsmerter lever i gennemsnit kortere end dem uden rygsmerter
- Derudover giver rygsmerter øget chance for depression og der er en overrepræsentation af folk med rygsmerter på førtidspension.
Ny viden om kontorstole
Hvis du arbejder på kontor,
bruger du altså halvdelen af din vågne tid i en kontorstol!
De fleste vælger en seng efter deres kropstype (generelt gælder at jo længere du er, jo hårdere madras skal du vælge), og den koster ofte mange penge – men skal jo også bruge den i mange år ca. 8 timer om dagen (øh natten)! Men faktisk bruger man (næsten) lige så lang tid i en kontorstol! Og ofte er den man sidder i, den der lige var på kontoret, da man blev ansat!
Ergonomisk korrekte borde og stole er heldigvis for længst blevet en selvfølge, når der købes nyt i det offentlige. Men bliver der købt det rigtige? Er den nyeste evidens overhovedet nået ud til de offentlige indkøbere?
En hurtig rundspørge i mit kontormiljø afslørede i hvert fald, at de fleste ikke ved at det gælder om at sidde så uroligt som muligt! Ja du hørte rigtigt:
Sid uroligt!
Ryggen (og kroppen) er skabt til bevægelse og det kan faktisk afhjælpe rygproblemer, selvom man sidder meget stille.
Her kommer arbejdsmiljøvidenen ind med følgende:
Den korrekte siddestilling findes ikke.
Der er ikke noget, som tyder på, at der findes én ergonomisk korrekt siddestilling, hvis man vil undgå at få ondt i ryggen. Det vigtige er, at man varierer sin siddestilling, og finder måder at sidde på, som føles behagelige for én selv.
Det, der typisk går galt, er, at man sidder for længe på samme måde uden at opdage, at der er noget som ikke er rart/godt. Det er jo godt at være opslugt af arbejdet, men knap så godt, at man er stiv i nakken, når man ’vågner’.
Det fik stoleproducenterne til at nytænke rygproblematikken. Nudging er godt, så hvordan får vi ’nudget’ brugerne til at variere deres siddestilling. Det førte til en stol som
Swopper (den der fjederting uden ryglæn) som helt klart er god for ryggen – men du bliver også fysisk træt af at bruge den. Det nyeste indenfor rygvenlige stole har både bevægelige rygstykker og bevægeligt sæde – et eksempel er Haratechs furturistiske stol ’Nietzche’, der ifølge producenten kan hjælpe dig med helt at undgå der opstår spændinger. Om det slår igennem afhænger fuldstændig af, at den nuværende evidens omkring forebyggelse af rygproblemer, når ud til dem, der træffer beslutningerne. Et godt bud er, at om 20 år sidder alle på kontorstole med bevægelige ryg- og sædestykker.
Selvom der kan gøres meget – med forebyggelse og omtanke og de rette indkøb - er rygproblemer helt klart ’here to stay’. Fysioterapeuter, ergoterapeuter og kiropraktorer kan være stensikre på arbejde fremover.
