Foto: Shutterstock

Disse danskere kan glæde sig til 1000 kroner skattefrit

Social

28/04/2021 10:19

Theis

Håbet er, at 1000 kroner til alle medarbejdere i kommunen vil sætte gang i handelsgaderne.

Et gavekort på 1.000 kroner til samtlige medarbejdere i Køge Kommune, der kan benyttes til oplevelser, overnatning eller bespisning.

Sådan lyder den gave, et flertal i byrådet tirsdag sendte afsted til kommunens ansatte. Formålet er at anerkende medarbejdernes indsats i forbindelse med håndteringen af COVID-19 – og på samme tid sende en håndsrækning til den del af erhvervslivet, der har været hårdest ramt under nedlukningen af landet, fortæller Køge Kommune i en pressemeddelelse. 

Omstilling har på mange måder været kodeordet, når det gælder danskernes arbejdsforhold i forbindelse med pandemien. For kommunalt ansatte har det betydet helt nye arbejdsvilkår på en række områder, lige fra kravene til smitteforebyggelse i ældre- og sundhedsplejen til en uvis hverdag med nedlukninger og karantæner for samtlige medarbejdere med borgervendte jobs. 

Et flertal i Køge Kommunes byråd besluttede tirsdag at anerkende medarbejdernes indsats i forbindelse med krisen, hvilket betyder, at alle ansatte i kommunen vil modtage et gavekort på 1.000 kroner, som kan benyttes til bespisning, overnatning eller oplevelser. 

Slipper for skattefar

Gavekortet er skattefrit, og en mulighed, der er bygget ind i årets finanslov, netop for at gøre det muligt for offentlige og private arbejdsgivere at påskønne medarbejdernes indsats i forbindelse med COVID-19. I og med at gavekortet er øremærket oplevelser, overnatning eller bespisning, sikres, at pengene kommer ud at arbejde i den del af erhvervslivet, der har været hårdest ramt i forbindelse med COVID-19.

"Alle, der har prøvet kræfter med en børnefødselsdag, kan forestille sig udfordringen ved at holde styr på en tredje klasse over skærmen. Det har været vilkåret for lærernes arbejdsdag i lange perioder. På linje hermed, har alle Køge Kommunes medarbejdere oplevet forandringer, som har haft indgribende effekt på deres arbejdsdag. Jeg er i den grad imponeret over den vilje og evne til at løse problemerne," som jeg har mødt, siger borgmester Marie Stærke.

"Køge Kommune er i evig konkurrence om den bedst mulige arbejdskraft. Vi er dybt afhængige af dygtige medarbejdere på alle kommunens arbejdspladser, og derfor er det på sin plads at byrådet med denne anerkendelse sender det vægtige signal.Med beslutningen her, anerkendes den enorme indsats der er lagt, samtidig med at vi får pengene ud og arbejde i det erhvervsliv, der trænger så hårdt til, at vi igen får gang i gaderne. Jeg kan kun opfordre private arbejdsgivere til at følge trop, og udnytte den mulighed vi har fået i finansloven," siger Marie Stærke.

Mest Læste

Annonce

14/10/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.