Aarhus til kamp mod karakterer: Vil lave forsøg i folkeskolen

29/05/2018 12:17

Freja Eriksen

Et flertal i Aarhus' Børn- og Ungeudvalg vil lade kommunens folkeskoler eksperimentere med at skrue ned for karaktergivningen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Farvel til karakterer og goddag til andre former for evaluering.

Det kan blive den nye hverdag for aarhusianske folkeskoleelever, for karakterer er roden til alt for megen dårligdom. 

Det mener i hvert fald et flertal i Børn- og Ungeudvalget i Aarhus Kommune med rådmand Thomas Medom (SF) i spidsen. Han har ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten tirsdag netop opfordret til, at nogle af folkeskolerne fra skoleåret 2019-2020 skruer ned for karaktergivningen som en forsøgsordning. 

»Vi kan se, at der er mange unge, som føler sig presset og bliver stresset. Det er gået for vidt med for mange karakterer, og for meget måles og vejes hele tiden,« siger Thomas Medom. 

Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, støtter de forsøg med karakterfri klasser, som nu skal sættes i gang i Aarhus.

Vi har meget positive erfaringer med karakterfri klasser i gymnasierne, og det kunne være glimrende at få lavet forsøg og få noget viden om, hvad det kommer til at betyde,« siger han.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) afviser derimod Aarhus-modellen og afviser, at hun på nogen måde vil give dispensation fra årskarakterer og eksamenskarakterer:

»Karakterer og karakterskalaer er et uundværligt redskab i uddannelsessystemet. Det er objektivt og gennemsigtigt for alle. Vi skal ikke afskaffe karaktererne.

 

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.