Foto: Maria Tuxen Hedegaard

Departementschef bliver adm. direktør i Energinet

Politik

15/03/2018 12:15

Freja Eriksen

Departementschef Thomas Egebo bliver ny administrerende direktør i Energinet og forlader Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter 10 år som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet fratræder Thomas Egebo for at blive ny administrerende direktør i Energinet.

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt ønsker Thomas Egebo til lykke med den nye stilling:

"Thomas Egebo er en enorm kapacitet på sit felt. Han har stået i spidsen som departementschef fra ministeriets tilblivelse i 2007 og har med sin skarpe faglighed og stærke lederkompetencer sat et markant og blivende aftryk på ministeriet. Jeg har været meget glad for vores samarbejde og er sikker på, at Energinet med Thomas Egebo har valgt den helt rigtige mand til posten," siger Lars Chr. Lilleholt.

Thomas Egebo har været departementschef i 16 år i skiftende ministerier og har før det bl.a. været afdelingschef i Finansministeriet og arbejdet i OECD. Han bliver øverste chef for Energinet og Energinets datterselskaber, bl.a. Dansk Gasdistribution og Gas Storage Denmark. I alt tæller koncernen cirka 1.200 ansatte. Thomas Egebo tiltræder jobbet som administrerende direktør senest 1. maj 2018.

Thomas Egebo udtaler:

"Jeg har haft nogle fantastisk gode år som departementschef i centraladministrationen, hvor jeg har fået lov at prøve kræfter med lidt af hvert. Jeg er især stolt over at have bidraget til at gøre Ener-, Forsynings- og Klimaministeriet til det professionelle og leveringsdygtige ministerium, det er i dag. Det har været et privilegium at være øverste chef for så kompetente og engagerede medarbejdere. Jeg glæder mig til nu at skulle stå i spidsen for en af de vigtigste og mest spændende virksomheder i Danmark. Energinet forvalter og udbygger samfundskritisk energiinfrastruktur i milliardklassen, sikrer høj forsyningssikkerhed og velfungerende markeder for el og gas og understøtter en effektiv omstilling til energi. Det er særdeles meningsfulde og motiverende opgaver, som jeg glæder mig til at give mig i kast med."

Der indledes nu en proces for at finde en afløser til stillingen som departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet.

Thomas Egebos erhvervskarriere 

2015: Departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet
2011: Departementschef i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
2007: Departementschef i Klima- og Energiministeriet
2005-2007: Departementschef i Transport- og Energiministeriet
2001-2005: Departementschef i Trafikministeriet
1996-2001: Afdelingschef i Finansministeriet
1995-1996: Principal Administrator, International Trade and investment Division, Economics Department, OECD
1993-1995: Kontorchef i Finansministeriet 
1991-1993: Administrator, Denmark-Sweden Desk, Economics Department, OECD
1989-1991: Administrator, Economics Prospects Division Economics Department, OECD
1989: Junior Administrator, Multinational Enterprises Capital Movements and Services Division, Directorate for Financial, Fiscal and Enterprise Affairs, OECD
1988-1989: Junior Administrator, Econometric Unit, Economics Department, OECD

Mest Læste

Annonce

10/12/2024

På blot 2 minutter fandt jeg den billigste bilforsikring til min nye bil, og der var mange penge at spare.